Pasning af eget barn
Du har mulighed for at modtage tilskud, hvis du ønsker selv at passe dit barn hjemme. Læs mere her.
Søg tilskud til pasning af eget barn.
Som forældre kan du få et tilskud pr. måned, hvis du ønsker at passe dine egne børn i alderen 24 uger til de skal begynde i skole. Tilskudsperioden skal som minimum udgøre 8 uger og maksimum ét år. Du må ikke have en anden indtægt i tilskudsperioden.
Tilskud til pasning af eget barn - spørgsmål og svar
Tilskud til pasning af egne børn kan gives til biologiske forældre, samlevende i husstanden og adoptanter, der ønsker at passe deres egne børn.
For at få tilskud til pasning af egne børn skal nedenstående betingelser opfyldes:
- Barnet skal være mindst 24 uger
- Barnet har ikke plads i et dagtilbud
- Tilskudsperioden skal minimum udgøre 8 uger og maksimum ét år
- Barnet må ikke bo i et udsat boligområde (Byparken/Skovparken) – (gælder ikke for børn under ét år)
- Ansøger modtager ikke tilskud til private pasningsordninger
- Ansøger modtager ikke arbejdsindtægt eller er selvstændigt erhvervsdrivende
- Ansøger modtager ikke offentlig overførelsesindkomst (eks. barselsdagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension, SU)
- Ansøger skal have opholdt sig i Riget i syv ud af de seneste otte år (gælder ikke for personer, der er omfattet af EU-retten, herunder EØS-borgere)
- Ansøger skal kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Ved ansøgning skal der kunne fremvises dokumentation for gennemført 9.-klasseprøve i dansk med mindst karakteren 2 eller bevis for at have bestået ”Prøve i Dansk 2” eller tilsvarende dokumentation (gælder ikke for personer, der er omfattet af EU-retten, herunder EØS-borgere)
Hvis en tilskudsmodtagers ægtefælle modtager kontanthjælp fradrages tilskuddet til pasning af egne børn i kontanthjælpen, hvis denne overstiger den kontanthjælp, som tilskudsmodtageren havde været berettiget til, hvis pågældende ikke havde fået tilskud til pasning af egne børn.
Ansøgning om tilskud til pasning af eget barn sker via Digital Pladsanvisning. Tilskuddet kan søges fire måneder før tilskudsperioden. Du kan tidligst få tilskuddet bevilliget fra den dag, vi modtager din ansøgning. Ansøgeren skal være den forælder, som skal passe barnet og ønsker at modtage tilskuddet.
Du kan forvente at få svar på din ansøgning inden for fire uger.
Tilskuddets størrelse afhænger af dit barns alder.
Pr. 1. januar 2024 udgør tilskuddet for 0-2 årige 6.942 kr. pr. måned.
Pr. 1. januar 2024 udgør tilskuddet for 3 år til skolestart 4.196 kr. pr. måned.
Tilskuddet til pasning af egne børn beskattes som A-indkomst for tilskudsmodtageren. Da der ikke er tale om lønindkomst, beregnes der ikke ATP eller arbejdsmarkedsbidrag. Der optjenes ikke feriepenge, men feriepenge kan modtages som følge af allerede udført arbejde.
Tilskuddet er bagudbetalt og udbetales til NemKonto den sidste bankdag i måneden.
Ja, du må gerne modtage feriegodtgørelse. Hvis du får udbetalt feriegodtgørelse, skal du sende dokumentation på dette til os for at sikre, at der ikke er tale om en arbejdsindtægt.
Modtager du tilskud til pasning af eget barn, imens du samtidigt har et andet barn i eksempelvis dagtilbud eller SFO, er du ikke berettiget til søskendetilskud.
Hvis du ønsker en kommunal eller selvejende dagtilbudsplads efter tilskudsperioden, gælder de almindelige optagelsesregler. Der er pladsgaranti i Svendborg Kommune senest tre måneder efter ansøgningsdato. Opskrivning sker via Digital Pladsanvisning.
Pladser i kommunale og selvejende dagtilbud tilbydes pr. den 1. eller 16. i måneden. Ophører tilskuddet f.eks. pr. den 20. i måneden vil der kunne tilbydes plads pr. den 1. i efterfølgende måned.
Der kan gives et tilskud pr. barn. Ansøgere kan dele tilskudsperioden for det enkelte barn i maksimalt to perioder. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand, som ikke må overstige dagpengemaksimum.
Tilskud til pasning af egne børn kan ikke gives, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal indmeldes i et dagtilbud med støtte efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2. eller bestemmelserne i servicelovens § 52 om særlig støtte til børn og unge.
Tilskud til pasning af egne børn bortfalder hvis tilskudsmodtageren fraflytter kommunen.
Hvis du ønsker at afbryde tilskuddet før tid, skal du rette henvendelse til Pladsanvisningen. Hvis du afbryder tilskuddet eller dit barn indmeldes i et dagtilbud indenfor de første 8 uger af tilskudsperioden, skal hele tilskuddet tilbagetales til Svendborg Kommune.
Kontakt Pladsanvisningen
Pladsanvisningen kan kun kontaktes via telefon eller digital post. Har du brug for personligt fremmøde, så kan du bestille tid hos Borgerservice
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Har du brug for at møde fysisk frem, så skal du bestille tid i Borgerservice
Skriv til Pladsanvisningen via Digital Post.
Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital Post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPR.nr, helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail.
Telefon
Pladsanvisningen kan kun kontaktes via telefon eller digital post. Har du brug for personligt fremmøde, så kan du bestille tid hos Borgerservice
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde
Har du brug for at møde fysisk frem, så skal du bestille tid i Borgerservice
Skriv sikkert
Skriv til Pladsanvisningen via Digital Post.
Send almindelig mail
Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital Post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPR.nr, helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail.