Private pasningsordninger
Du kan vælge, at dit barn skal passes hos en privat børnepasser. Hvis du ønsker dette, skal du kontakte den private børnepasser.
Søg tilskud til privat pasning
Du kan vælge at melde dit barn ind i en privat pasningsordning, som er godkendt af Svendborg Kommune. En privat pasningsordning er en ordning, hvor en privat børnepasser passer maximalt fem børn i sit eget hjem.
Ønsker du plads i en privat pasningsordning, skal du kontakte den private pasningsordning. Du kan søge tilskud til private pasningsordninger, når dit barn er i alderen 24 uger til 3,3 år.
Privat pasningsordning - Spørgsmål og svar
Svendborg Kommune disponerer ikke over pladser i private pasningsordninger. Derfor skal du kontakte den private pasningsordning, hvis du ønsker at få dit barn indmeldt i en privat pasningsordning.
Sanne Degn - Langholmsvej 10, 5892 Gudbjerg
Telefon: 42 22 55 51
Heidi Heide - Agerskiftet 16, 5881 Skårup
Telefon: 50 93 00 19
Susanne Domino - Grønnevej 237, Thurø, 5700 Svendborg
Telefon: 21 62 32 13
Hanne Rundell - Avernakøvej 31C, 5700 Svendborg
Telefon: 28 51 06 56
Tanja Rasmussen - Odensevej 45, 5700 Svendborg
Telefon: 26 45 10 50
Margaret Nielsen - Kogtvedparken 92, 5700 Svendborg
Telefon: 21 13 57 84
Ulla Pia Larsen - Herman Nielsens Vej 13, Rantzausminde, 5700 Svendborg
Telefon: 22 38 93 33
Nina Juul - Stågerupvej 10, 5762 Vester Skerninge
Telefon: 24 25 41 01
Susanne Johansen - Præstevænget 3, 5771 Stenstrup
Telefon: 62 26 38 95
Hjemmeside: https://www.hoensegaardenforboernprivatpasningsordning.dk/
Hanne Friis Møller - Tvedvej 93, 5700 Svendborg
Telefon: 22 40 47 09
Tina Laursen - P.A. Wedels Vej 11, 5881 Skårup
Telefon: 22 58 32 98
Mail: tinassmaasommerfugle@privatpasningsordning.dk
Maria Hansen - Bjerreby Møllevej 6, Tåsinge, 5700 Svendborg
Telefon: 21 90 87 97
Birgit Jørgensen - Erik Skeels Vej 6, Tved, 5700 Svendborg
Telefon: 52 39 14 98
Malene Lindhardtsen - Østre Stationsvej 5, Ollerup, 5762 V. Skerninge
Telefon: 60 25 56 86
Hjemmeside: https://www.ollerup-privatpasning.dk/
Karin Plagborg - Åkildevej 21, 5762 V. Skerninge
Telefon.: 23 30 11 47
Mail: karinplagborg@hotmail.com
Hjemmeside: www.børneboblen.com
Marna Hansen - Hellet 63, 5700 Svendborg
Telefon: 61 35 24 10
Ditte Eriksen - Teglbakken 37, 5771 Stenstrup
Telefon: 28 93 79 17
Ann Mette Bjørn Juel Hansen - Sankt Jørgens Vej 71 A, 5700 Svendborg
Telefon: 28 90 09 42
Lea Skovsbo Jensen - Lillemosen 2, Thurø, 5700 Svendborg
Telefon: 22 99 43 99
Jannie Aaby - Rosenvej 6, 5874 Hesselager
Telefon: 24 42 60 41
Lisbeth Kristine Madsen - Langgade 33, 5874 Hesselager
Telefon: 21 48 96 75
Facebookside: https://www.facebook.com/Borgergaardens-private-pasningsordning-103690311626546/
Charlotte Burchard Wolter - Tordenskjoldsvej 16, Tåsinge, 5700 Svendborg
Telefon: 26 25 84 61
Facebookside: https://www.facebook.com/pages/category/Child-Care-Service/Sm%C3%A5-Trygge-H%C3%A6nder-Privat-pasningsordning-V-Charlotte-108250068004987/
Pernille Daugaard Mørch - Sundbrovej 55, 5700 Svendborg
Telefon: 61 42 42 00
Facebookside: https://www.facebook.com/people/Pernilles-Tumlinger-Privat-Pasningsordning/100054250161177/
Trine Theill Knudsen - Nordgade 11, 5762 Vester Skerninge
Rikke Friis Clausen - Sangdrosselvej 1, 5700 Svendborg
Telefon: 60 88 25 17
Mail: rikkefriisclausen@gmail.com
Ved ansøgning - via Digital Pladsanvisning - om tilskud til privat pasningsordning (privat pasning uden for eget hjem), bliver du bedt om at indtaste CVR.nr. på den private pasningsordning. Hvis den private pasningsordning ikke har et CVR.nr., udfyldes feltet med: 12345678.
Du skal vedhæfte en underskreven pasningsaftale, når du ansøger om tilskuddet. Pasningsaftalen udfyldes i samarbejde med den private passer, men det er dig, som er ansvarlig for udarbejdelse og indsendelse af pasningsaftalen.
Pasningsaftalen dokumenterer den private aftale, som er lavet mellem jer og den private
børnepasser og skal minimum indeholde følgende oplysninger:
• Navn på barn og forældre
• Barnets cpr.nr.
• Navn på den private børnepasser
• Pasningens omfang: Antal timer om ugen
• Samlet betaling for pasningen pr. måned: Forældrebetaling + tilskud
• Startdato og forventet slutdato
• Opsigelsesvarsel for både forældre og privat børnepasser
• Underskrift fra både forældre og den private børnepasser
Du kan finde en skabelon til en pasningsaftale på denne side, som kan bruges ved ansøgning om tilskud.
Når ansøgningen er behandlet, får du et bevillingsbrev fra Pladsanvisning. Der skal forventes en sagsbehandlingstid på op til seks uger for godkendelse af en pasningsaftale.
Dit barn må ikke starte i den private pasningsordning, før Svendborg Kommune har godkendt pasningsaftalen. Tilskuddet kan først udbetales efter godkendelsen.
Svendborg Kommune har ikke hjemmel i dagtilbudsloven til at regulere en eventuel tvist mellem
forældre og den private pasningsordning, hvis der opstår uenighed om fx opsigelsesvarsel og betaling, da pasningsaftalen er et privatretligt forhold mellem forældrene og den private pasningsordning.
Forældre bør være opmærksomme på, at for den private børnepasser er der ingen juridisk bindende tavshedspligt, da private pasningsordninger ikke er underlagt forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Tilskud til private pasningsordninger udgør maksimalt 75 pct. af den udgift, du har til den private pasningsordning.
Tilskuddet til privat pasning udgør i 2024;
- 6942 kr. for 0-2 årige
- 4196 kr. for 3-3,3 årige
Fra barnet er 3 år til 3,3 år vil tilskuddet til forældre falde, da tilskuddet udregnes efter et aldersvarende dagtilbud, som er børnehave.
Hvis dit barn passes 30 timer eller herunder, vil der være tale om en deltidsplads, og maksimumtilskuddet nedsættes. Hvis dit barn passes over 30 timer, vil der være tale om en fuldtidsplads, hvor der kan udbetales maksimumtilskud.
Tilskuddet som udbetales til dig, er ikke skattepligtigt, men det er det hos den private børnepasser, som du har indgået pasningsaftalen med.
Tilskuddet udbetales månedsvis forud og indsættes på din NemKonto den sidste hverdag i måneden.
For at få tilskuddet udbetalt rettidigt, skal din ansøgning være sendt via Digital Pladsanvisning senest d. 1. i måneden, før dit barn skal starte i den private pasningsordning.
Tilskuddet til privat pasning bortfalder som udgangspunkt den 1. i den måned, hvor dit barn fylder tre år eller starter i børnehave.
Hvis du ønsker, at dit barn skal være i den private pasningsordning, til det bliver 3,3 år,
kan du søge om forlængelse af tilskuddet. Dette kan ske efter aftale med den private pasningsordning, som skal have plads til barnet. Hvis du ønsker at forlænge tilskuddet, skal du ansøge om det på Digital Pladsanvisning og vedhæfte en ny pasningsaftale.
Det er dit ansvar, at dit barn er skrevet op til en børnehaveplads. Dette gøres på Digital
Pladsanvisning på kommunens hjemmeside. Svendborg Kommune er ikke forpligtet til at stille
plads til rådighed, med mindre dit barn er skrevet på venteliste.
Bortfalder tilskuddet til privat pasning, enten på grund af, at den private pasningsordning ophører, eller Svendborg Kommune tilbagekalder godkendelsen eller pasningsaftalen, er det dit
ansvar, at dit barn er skrevet op til en plads i et dagtilbud eller anden privat pasningsordning. Der er pladsgaranti i Svendborg Kommune senest tre måneder efter ansøgningsdato.
Hvis du ønsker at opsige pasningsaftalen med en privat pasningsordning før tid, skal du give skriftlig besked til den private børnepasser. Du skal herefter sende dokumentation på opsigelsen til Pladsanvisningen.
I opsigelsesperioden modtager du tilskud fra Svendborg Kommune. Du skal være opmærksom på, at opsigelsesperioden kan variere mellem de enkelte private pasningsordninger.
Ja, du kan få søskendetilskud efter gældende regler, hvis du har flere børn, som bliver passet. Læs mere om søskendetilskud her.
Nej, der kan ikke ydes økonomisk fripladstilskud til private pasningsordninger.
Ja, dit barn kan stadig stå på venteliste og få tilbudt plads i et kommunalt eller selvejende børnehus, imens det er indmeldt i en privat pasningsordning. Hvis du ønsker en kommunal eller selvejende plads, skal du skrive dit barn op via Digital Pladsanvisning.
Når du får tilbudt en plads i et kommunalt eller selvejende dagtilbud, skal du opsige din plads i den private pasningsordning og sende dokumentation på opsigelsen til Pladsanvisningen. Dit barn kan ikke være indmeldt i dagtilbud og i en privat pasningsordning på samme tid.
Svendborg Kommune er kun forpligtet til at betale for ét tilskud pr. barn ad gangen. Såfremt dit barn ikke er udmeldt rettidigt af den private pasningsordning, skal du være opmærksom på, at du skal betale den samlede udgift til den private pasningsordning, da tilskuddet fra Svendborg Kommune i stedet bruges til den nye plads i et dagtilbud.
En privat pasningsordning er ikke et dagtilbud. Private pasningsordninger er oprettet efter dagtilbudslovens § 78, og dagtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens § 19 og § 21.
Forskellen mellem private pasningsordninger og dagtilbud omhandler følgende:
Læringsmiljø
Private pasningsordninger: Private pasningsordninger skal tilrettelægges, så de fremmer børnenes læring gennem trygge læringsmiljøer. Der stilles ikke krav om udarbejdelse af en ramme for arbejdet med børnenes læring.
Dagtilbud: Dagtilbud skal tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer for børnene, der inden for og på tværs af seks læreplanstemaer understøtter de pædagogiske mål for børnenes læring. Der stilles krav om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde.
Opsigelse
Private pasningsordninger: Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis der gennem det løbende tilsyn konstateres, at pasningen i den private pasningsordning ikke er tilrettelagt efter de krav, som følger loven og pasningsaftalen.
Dagtilbud: Kommunen kan ikke opsige et barn fra et dagtilbud, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud.
Forældreindflydelse
Private pasningsordninger: Der er ingen krav om forældreindflydelse i private pasningsordninger.
Dagtilbud: Der er krav om forældreindflydelse via forældrebestyrelser i dagtilbud.
Lukkedage
Private pasningsordninger: Der stilles ikke krav om alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i hverdage i private pasningsordninger.
Dagtilbud: Der stilles krav om alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i hverdage i dagtilbud. Det er kun grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december, der ikke skal tilbydes pasning.
Sygdom
Private pasningsordninger: Der stilles ikke krav om pasning af børnene, hvis der er sygdom i private pasningsordninger.
Dagtilbud: Der stilles krav om pasning af børnene, hvis der er sygdom i dagtilbud.
Økonomisk friplads
Private pasningsordninger: Der kan ikke søges om økonomisk fripladstilskud til private pasningsordninger.
Dagtilbud: Der kan søges om økonomisk fripladstilskud til private pasningsordninger.
Hvis du bor i et udsat boligområde, og dit barn er mellem 1-2 år, kan du ikke få tilskud til privat pasningsordning, da dit barn er i målgruppen for obligatorisk læringstilbud, jf. dagtilbudslovens § 44 a. Dit barn skal i stedet indmeldes i et kommunalt/selvejende børnehus eller kommunal dagpleje.
Svendborg Kommune kan beslutte ikke at yde tilskud til privat pasning, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal optages i et dagtilbud efter bestemmelserne i servicelovens § 52 om foranstaltninger i forbindelse med behov for særlig støtte til børn og unge. Det kan således besluttes, at forældre ikke kan få tilskud til privat pasning, hvis der skal iværksættes hjælpeforanstaltninger for barnet jf. dagtilbudslovens § 84.
Download pasningsaftale
Godkendelseskriterier og tilsyn med private pasningsordninger
For råd og vejledning om oprettelsen af en privat pasningsordning og godkendelse kan den private børnepasser kontakte Sekretariat og Dagtilbud i Svendborg Kommune: bu@svendborg.dk
Herefter vil Svendborg Kommune tage kontakt til den private børnepasser for at foretage en konkret og individuel vurdering af:
• Om gældende krav er opfyldt
• Den private børnepassers personlige og faglige kvalifikationer
• De fysiske rammer
I vurderingen vil der også fokuseres på, om opgaven med privat pasning kan varetages på lige vilkår med et ordinært job. Det betyder, at private hensyn kommer i anden række.
Det er den private børnepassers ansvar at sørge for, at de nødvendige myndighedskrav er opfyldt, og godkendelser foreligger inden opstart.
Krav til den private børnepasser
Ved udstedelse af tilladelse til en privat pasningsordning vil der altid ske en individuel og konkret vurdering af den private børnepasser, og denne skal som minimum kunne leve op til følgende krav:
- At have arbejdstilladelse, såfremt den private børnepasser kommer fra et land uden for
EU/EØ. - At have relevant erfaring med børn.
Det kan for eksempel være i form af pædagogisk uddannelse, tidligere ansættelse som dagplejer/pædagogmedhjælper eller erfaring med egne børn. - At besidde et forsvarligt modenhedsniveau.
- At kunne fysisk løfte og bære børn på forsvarlig måde.
- At kunne give omsorg, så børnene kan føle sig trygge.
- At kunne være nærværende og anerkendende i kontakten med børnene.
- At kunne tilrettelægge en hverdag, der tilgodeser børnenes forskellige behov.
- At kunne videregive iagttagelser om det enkelte barns udvikling til den tilsynsførende.
- At servere sund og varieret mad jf. Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Straffe- og børneattest
Inden udstedelse af tilladelse til en privat pasningsordning indhenter Svendborg Kommune straffeattest og børneattest på den private børnepasser samt alle over 15 år i den husstand, hvor pasningen foregår. Straffeattest og børneattest skal være uden forhold, der hindrer pasning af børn på forsvarlig vis i den private pasningsordning.
Der indhentes fornyet straffeattest og børneattest, hvis der har været en periode uden børn i pasning det pågældende sted.
Sprog
Hovedsproget i den private pasningsordning skal være dansk.
Den private børnepasser skal kunne tale, skrive og forstå dansk og skal kunne dokumentere at
have tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle børnenes sproglige kompetencer, jf. 81 b, stk. 2.
Kæledyr
Der må gerne være dyr i den private pasningsordning. Kæledyr må gerne være sammen med børnene på forsvarlig vis, men kæledyrene må aldrig være alene med børnene og skal derfor forsvarligt kunne adskilles fra børnene. Ligeledes skal kæledyrenes mad være udenfor børnenes rækkevidde.
Fysiske rammer
Godkendelse af de fysiske rammer og sikkerheden i den private pasningsordning vil ske ud fra hensynet om, at de fysiske rammer er egnede til børnepasning. De fysiske rammer vil bedømmes ud fra en sikkerheds- og sundhedsmæssig vurdering set fra et børneperspektiv, jf. den til enhver tid gældende lovgivning inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed, Vejledningen om lov om dagtilbud samt bygnings- og brandmyndighedernes krav.
I vurderingen af om det enkelte hjem er velegnet til indretning af privat pasningsordning, vil der
lægges vægt på, om forholdene kan understøtte arbejdet med at skabe trivsel, udvikling og læring for de indskrevne børn. Ligeledes skal forholdene være sundhedsmæssigt forsvarlige.
Der er ingen specifikke pladskrav i forhold til størrelsen af det antal m2, der skal være til rådighed for børnepasningen i den private pasningsordning. De fysiske rammer skal tilgodese de forskellige aktiviteter, som naturligt indgår i arbejdet med børn, og de skal kunne indrettes fleksibelt.
Krav til de fysiske rammer
- Der må kun være privat pasning i lokaler, der er godkendt som beboelse.
- De fysiske rammer - såvel ude som inde, skal overholde sikkerhedsmæssige forskrifter og
være i en forsvarlig og sikker tilstand - Hjemmet skal være røgfrit i de rum, hvor børnene færdes.
- Elinstallationer skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige.
- Komfur, ovne og brændeovne skal være forsvarligt afskærmet.
- Medicin, rengøringsartikler, vin/spiritus, cigaretter, askebægre, grill, tændvæsker, sprøjtemidler osv. opbevares udenfor børns rækkevidde.
- Stole og borde skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige og anvendelige for små børn.
- Der skal være en praktisk og tilgængelig pusleplads med rindende koldt og varmt vand og
ordentlige hygiejneforhold. - Trapper skal være afskærmet – såvel ude som inde.
- Der skal være adgang til have i den private pasningsordning.
- Haven skal være forsvarligt indhegnet.
- Der må ikke være bassiner med vand i den del af haven, som børnene har adgang til.
Eventuelle bassiner skal være afspærret med et hegn på min. 120 cm. højt. - Der skal være legeredskaber i haven beregnet til små børn. Som minimum skal der være
sandkasse og gynge/vippedyr. - Der skal være mulighed for, at børnene kan sove udendørs under betryggende forhold.
Sker der lokaleændringer, skal det meddeles til den tilsynsførende i Svendborg Kommune, og der skal foretages en ny godkendelse af lokalerne.
Pasningsordningens navn
Den private pasningsordnings navn fastsættes af den enkelte pasningsordning og må alene anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge jf. § 78 a.
Med offentlige sammenhænge menes alle sammenhænge, hvor den private pasningsordning skilter eller på anden måde reklamerer for eller omtaler ordningen, herunder et skilt på hoveddøren, en annonce i lokalpressen, hjemmesider, brevpapir m.v.
Der må gerne indgå f.eks. stednavne eller tillægsord i navnet, det er dog et krav at privat pasningsordning indgår. Den private pasningsordning må ikke betegne sin ordning eller sig selv som eksempelvis ’privat dagpleje’.
Det pædagogiske arbejde
Formålsbestemmelserne i Dagtilbudslovens § 1 gælder også for privat pasning. Endvidere skal den private pasningsordning jfr. § 81 a tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Arbejdet med læringsmiljøer skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Det indebærer blandt andet, at læringsforståelsen i den private pasningsordning vil skulle bygge på et bredt læringsbegreb, der understøtter børns kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse.
Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så børn opnår medbestemmelse, medansvar og
forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasningsordning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund jf. § 81 a, stk.2.
Lukkedage
Da private pasningsordninger ikke er omfattet af Svendborg Kommunes forsyningsforpligtigelse,
skal forældre selv finde anden pasning til deres barn, hvis den private børnepasser holder fri, er
syg eller har andet fravær.
Den private børnepasser kan vælge at anvende en vikar ved fravær af kortere varighed.
Vikar
Brug af vikar i en privat pasningsordning skal være af midlertidig karakter – fx i forbindelse med, at den private børnepasser skal til læge/tandlæge, deltage i et møde eller ved sygdom og ferie.
Hvis der anvendes vikar, skal denne godkendes af Svendborg Kommune, som indhenter straffe- og børneattest, der skal være uden forhold, der hindrer pasning af børn på forsvarlig vis. Samtidig skal alle forældre i den private pasningsordning give skriftlig samtykke til brugen af den konkrete vikar.
Kun godkendte vikarer må passe børn i de godkendte fysiske lokaler hos den private pasningsordning og skal efterleve Svendborg Kommunes ’Godkendelseskriterier for private pasningsordninger’. Det vil til hver en tid være den private børnepassers ansvar, at børnene passes i et pædagogisk forsvarligt miljø.
Gæstepasning
I særlige tilfælde kan et barn fra én privat pasningsordning komme i gæstepasning hos en anden privat pasningsordning i en kort periode.
Det vil være en forudsætning, at antallet af børn i den private pasningsordning ikke på noget tidspunkt overstiger loftet for antal børn, som den private pasningsordning er godkendt til.
Hvis der skulle opstå behov for gæstepasning hos en anden privat pasningsordning, skal den private børnepasser give besked til den tilsynsførende hurtigst muligt og senest samme dag som gæstepasningen finder sted. Den private børnepasser skal sende en mail via sikker post til den tilsynsførende, hvori følgende oplysninger skal fremgå:
- Barnets navn og cpr.nr.
- Hvor gæstepasningen skal foregå
- Hvornår gæstepasningen starter og slutter
- Hvor mange børn (- inklusive gæstebarnet), der vil være i den private pasningsordning, hvor gæstepasningen skal foregå
Den private pasningsordning vælger selv, om der skal tilbydes gæstepasning hos en anden privat pasningsordning.
Hvis den private pasningsordning tilbyder gæstepasning, skal forældre i den private pasningsordning give skriftlig samtykke til brug af gæstepasning – ligesom ved brug af vikar.
Tilladelse
Hvis kravene til såvel den private børnepasser som de fysiske rammer vurderes at være opfyldt tilfredsstillende, udsteder Svendborg Kommune en skriftlig tilladelse til at drive en privat pasningsordning, hvori følgende fremgår:
- Hvem tilladelsen er givet til
- Hvor mange børn der maksimum kan optages i den private pasningsordning
- Angivelse af godkendte fysiske lokaler
- Oplysning om underretningspligt
En privat børnepasser har skærpet underretningspligt. Det betyder, at den private børnepasser har pligt til at reagere, hvis denne har en formodning om, at et barn har behov for særlig støtte eller får kendskab til forhold, der giver anledning til bekymring, jf. Serviceloven § 154.
Afvisning af tilladelse
Svendborg Kommune kan afvise at udstede en tilladelse til en privat pasningsordning, hvis den efter en konkret vurdering ikke lever op til gældende krav, eller der er andre forhold, som ikke kan godtgøre en forsvarlig pasning.
Ansøger vil blive partshørt i sagen, med 14 dages høringsfrist jf. Forvaltningslovens § 19, inden den endelige afgørelse træffes af kommunen. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed jf. Dagtilbudslovens § 81 stk. 1.
Tilbagekaldelse af tilladelse eller pasningsaftale
Tilladelse
Svendborg Kommune kan tilbagekalde en tilladelse af en privat børnepasser, hvis det konstateres, at forholdene er uforsvarlige, eller hvis den private pasningsordning ikke praktiseres i overensstemmelse med de kommunalt fastsatte godkendelseskriterier samt kravene til private pasningsordninger, jf. § 81 stk. 3.
Den private børnepasser vil blive partshørt i sagen, med 14 dages høringsfrist jf. forvaltningslovens § 19, inden den endelige afgørelse træffes af kommunen. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed jf. § 81 stk. 1.
Ved tilbagekaldelse af en tilladelse må den private børnepasser ikke længere modtage børn. I sådanne tilfælde vil forældre ikke længere modtage tilskud, da børnene ikke længere kan passes i den private pasningsordning.
Svendborg Kommune fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til forældrene, der benytter den private pasning, bortfalder jf. § 81 stk. 4.
Pasningsaftale
Svendborg Kommune kan tilbagekalde en pasningsaftale, som er indgået mellem forældre og den private børnepasser. Dette kan fx ske, hvis Svendborg Kommune gennem det løbende tilsyn konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og kravene til ordningen, jf. dagtilbudslovens § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1.
Svendborg Kommune kan også tilbagekalde en pasningsaftale, hvis det anses for nødvendigt, at et barn optages i et dagtilbud i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. I sådanne tilfælde kan kommunen pålægge forældrene at flytte barnet til et dagtilbud, jf. § 52 i serviceloven, og forældrenes tilskud til den private pasningsordning stoppes.
Svendborg Kommune fører løbende tilsyn med private pasningsordninger efter gældende lovgivning og kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Tilsyn med private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen og føres som både anmeldte og uanmeldte besøg.
Som udgangspunkt foregår tilsynet i børnenes vågne tid, hvor den tilsynsførende kommer på besøg i den private pasningsordning for dels at lave observationer, dels at have en reflekterende dialog med den private børnepasser. Der føres tilsyn med børnenes trivsel, udvikling og læring, med udførelsen af pasningsopgaven og de fysiske rammer samt med den private børnepassers arbejde med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer.
Endvidere føres der tilsyn med, at den private pasningsordning alene anvender betegnelsen privat pasningsordning i offentlige sammenhænge jf. § 81 stk. 1.
Som forberedelse til de anmeldte tilsyn skal den private børnepasser udfylde et tilsynsskema, som dels har fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring, dels fokuserer på læringsmiljøerne i den private pasningsordning
Tilsyn med private pasningsordninger i 2023
I Svendborg Kommune er der aktuelt 26 private pasningsordninger, hvor forældre modtager et økonomisk tilskud fra kommunen til betaling for privat pasning i en privat pasningsordning. Derudover er der i 2023 givet tilskud til tre forældrepar, som har ansat en privat børnepasser (enten en ung eller en bedsteforælder) til at passe barnet i forældrenes hjem. Endelig gives der pt. tilskud til pasning af to børn i private pasningsordninger i andre kommuner.
Der er pr. 1. november 2023 i alt 106 børn i alderen 0-2 år, som passes i private pasningsordninger.
Ifølge dagtilbudsloven skal Svendborg Kommune løbende føre tilsyn med de private pasningsordninger efter gældende lovgivning og kommunale retningslinjer, som blev godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget d. 8. marts 2023.
Tilsynet skal stå mål med tilsynet i den kommunale dagpleje og have fokus på børns trivsel, læring udvikling og dannelse, udførelse af pasningsopgaven, de fysiske rammer samt med den private børnepassers arbejde med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer. Tilsynet udføres af en tilsynsførende fra Sekretariat og Dagtilbud.
Som forberedelse til tilsynet udfylder den private børnepasser et tilsynsskema, hvor der dels er fokus på børnenes individuelle trivsel, læring, udvikling og dannelse dels fokus på læringsmiljøet for den samlede børnegruppe.
I 2023 er der gennemført to tilsyn i alle de private pasningsordninger; ét tilsyn i foråret og ét tilsyn i efteråret. Den tilsynsførende har både løbende og ved tilsynene fulgt op på eventuelt manglende trivsel og udvikling hos enkelte børn i samarbejde med de private børnepassere. I den forbindelse har der været samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere fra både PPR og Sundhedsplejen.
I særlige tilfælde kan et barn fra én privat pasningsordning komme i gæstepasning hos en anden privat pasningsordning i en kort periode. Denne mulighed har ikke været benyttet af de private pasningsordninger i 2023.
I en periode både under og efter corona valgte flere af de private børnepassere at tilrettelægge en stor del af dagen udenfor. Nogle private børnepassere fik fx bygget overdækning eller skure i deres haver, så de kunne spise måltiderne udenfor med børnegruppen samt klare skiftning af bleer. Nu har langt de fleste private børnepasser igen en hverdag, hvor de i højere grad skifter imellem at være ude og inde – også afhængigt af børnegruppen. De private børnepassere er således opmærksomme på, at skift i læringsmiljøet kan understøtte og tilgodese børnenes individuelle udviklingsbehov.
For at styrke de private børnepassers pædagogiske arbejde og mulighed for videndeling er der afholdt et fyraftensmøde for de private pasningsordninger i starten af 2023. Ved dette møde deltog en fysioterapeut og en ergoterapeut for at holde oplæg om 0-2 årige børns motoriske udvikling.
I løbet af 2023 har der været enkelte forældrehenvendelser til den tilsynsførende vedr. undren om forhold i private pasningsordninger eller bekymrende spørgsmål vedr. deres barns trivsel og udvikling. Efter forældrehenvendelserne har den tilsynsførende fulgt op hos den aktuelle private børnepasser og haft dialog om forældrenes spørgsmål.
Flere af de private pasningsordninger giver udtryk for, at det er meningsfuldt at deltage i det årlige dialogmøde med Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, hvor også bestyrelser fra de private dagtilbud deltager. De oplever at blive hørt og taget alvorligt samt at få relevant information om forhold vedr. dagtilbudsområdet.
Samlet ses der en bredde og forskellighed i det pædagogiske arbejde i de private pasningsordninger, som understøttes og udvikles gennem dialog ved tilsyn og den løbende kontakt med den tilsynsførende. Den samlede vurdering er, at de private pasningsordninger i Svendborg Kommune lever op til såvel gældende lovgivning som kommunale retningslinjer for private pasningsordninger.
Kontakt Pladsanvisningen
Pladsanvisningen kan kun kontaktes via telefon eller digital post. Har du brug for personligt fremmøde, så kan du bestille tid hos Borgerservice
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Har du brug for at møde fysisk frem, så skal du bestille tid i Borgerservice
Skriv til Pladsanvisningen via Digital Post.
Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital Post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPR.nr, helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail.
Telefon
Pladsanvisningen kan kun kontaktes via telefon eller digital post. Har du brug for personligt fremmøde, så kan du bestille tid hos Borgerservice
Mandag | 09:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | 09:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde
Har du brug for at møde fysisk frem, så skal du bestille tid i Borgerservice
Skriv sikkert
Skriv til Pladsanvisningen via Digital Post.
Send almindelig mail
Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital Post. Derfor bør du aldrig sende fortrolige personhenførbare oplysninger (CPR.nr, helbreds- og økonomiske oplysninger) i en almindelig mail.