Udskolingslinjer

Læs mere om, hvilke initiativer og tilbud, vi har i udskolingen i Svendborg Kommune. - Uanset om du vælger den almene udskoling eller en af de udskolingslinjer, der udbydes.

Udskolingen i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune har fokus på, at alle elever er motiverede og har en varieret og spændende skoledag i mangfoldige læringsmiljøer, som er med til at udvikle alle elever fagligt, personligt og socialt.

Som elev i udskolingen kan du både opleve, at kammeratskaber vokser, at skoletasken får en anden vægt og valgfagene bliver flere.
Med andre ord får du større indflydelse på hvilken retning, du vil gå og kan fordybe dig i fag, der særligt har din interesse i fællesskab med dine klassekammerater.

I udskolingen sker der meget nyt, for eksempel:

  • For manges vedkommende er der nye fællesskaber, fx i form af nye klassekammerater
  • Erhvervspraktik
  • Brobygning, hvor du møder ungdomsuddannelserne
  • Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
  • Karakterer
  • Prøver
  • Tilbud i Svendborg Ungdomsskole

Almen udskoling

Ønsker du at gå i en klasse med en bred tilgang til fagene, fællesskaber og forskellige undervisningsformer?
Der er masser af elever i Svendborg Kommune, der vælger at gå i en klasse, der ikke har en specifik linje, altså den almene udskoling. De almene udskolingsklasser er placeret på alle kommunens skoler, der har klassetrin til og med 9. klasse.
Du skal ikke søge om optag i en almen udskolingsklasse. Medmindre du søger aktivt til en anden skole, fortsætter du automatisk på din udskolingsskole. Er du i tvivl om, hvilken det er – eller vil du vide mere, så spørg din lærer eller besøg din skoles hjemmeside.
Nogle af Svendborgs skoler har et særligt fokus på projektorienteret tilgang til undervisningen (LEAPS på Issø-skolen og Skårup Skole) eller/og arbejder fokuseret med praksisfaglig undervisning.

Linjeskoler

Fem af vores udskolingsskoler har linjer med særlige profiler.
Linjerne kan søges af alle interesserede elever i kommunen.
Herunder og på linjeskolernes hjemmesider kan du læse mere om:

  • Hvordan du ansøger
  • Om der er optagelseskrav
  • Om der er optagelsessamtale
  • Hvordan du får besked, om du er optaget

Se de forskellige linjer her

Kontakt