Vandre- og cykelruter
Svendborg er et ideelt udgangspunkt for cykelture i det sydfynske. Overalt er der mindre veje væk fra landevejenes trafik, og langs kysten er der en enestående udsigt over Det Sydfynske Øhav.
Vandreruter
I samarbejde med lokale lodsejere, naturinteresserede borgere og foreninger med interesse for friluftsliv og turisme er der udviklet flere vandreruter med varierende sværhedsgrad.
Ruterne går gennem det åbne land, langs kysten, gennem skov, langs vandløb og gennem lokale bytorv og tilbyder derved et foranderligt landskab.
Vandreruterne er sammenhængende og kan vandres over flere dage, men det er også muligt at dele ruterne op i delstrækninger, da der går offentlig transport i nærheden af ruterne.
Vandreruterne i Svendborg Kommune er godt skiltet, så det er sjældent nødvendigt at kigge på et kort.
Hunde er velkomne i snor.
Kløverstierne er et landsdækkende stikoncept, der har til formål at få danskerne til at genopdage deres egen by og lege turister i alle de andre byer.
En Kløversti består som udgangspunkt af fire ruter, der alle udgår fra samme sted mærket med en Kløversti-pæl.
I Svendborg er der etableret to ruter, som udgår fra Sydfyns ErhvervsForskole på Hellegårdsvej 63 ved Tankefuld.
Ruterne er markeret med farverne grøn og rød og er henholdsvis 2,5 km og 5 km. Den grønne sti har temaet "Natur og Friluft" og den røde sti har temaet "Idræt og Ungdom".
Undervejs på ruterne er der små aktivitetsspots eller historier fra lokalområdet. Det kan være udsigtsposter, historiske fortællinger eller inspiration til fysisk aktivitet.
De to stier er etableret i et samarbejde mellem Svendborg Kommune, medlemmerne i Den Sydfynske Idrætsklynge, uddannelsesinstitutioner i lokalområdet og lokale idrætsforeninger. Derudover har de lokale repræsentanter fra Friluftsrådet deltaget i projektet. Etableringen af stierne har desuden været en del af et undervisningsforløb på Sydfyns ErhvervsForskole.
Øhavsstien er en 220 km lang natursti på Sydfyn, Ærø og Langeland. Stien er for vandrere, og ruten, som er markeret med afmærkningspæle hele vejen, løber gennem spændende naturområder, hvor der ellers ikke er offentlig adgang.
Der er lavet syv folderkort over Øhavsstiens forløb, og disse kan fås på biblioteket, i Rådhusbutikken og på Turistbureauet.
Strækningen i Svendborg Kommune er på ca. 80 km.
Stien er bl.a. etableret ved frivillige aftaler med private lodsejere, så vis hensyn og følg reglerne for færdsel på stien.
Gode råd
- Hele stien er åben for færdsel til fods fra klokken seks morgen til solnedgang
- Hunde skal føres i snor.
- Færdsel er på privat ejendom. Tag hensyn til ejerne, vær hensynsfuld og smid ikke affald.
- Teltovernatning skal foregå på lejr- eller campingpladser eller andre steder, hvis ejeren giver lov.
- I tilfælde af jagt kan stien være lukket, men du vil på stedet blive informeret om en alternativ rute.
I Hallindskoven og Stevneskoven har Hjerteforeningen en Hjertesti.
Det er en afmærket sti, som kan afkortes efter ønske.
Oplev en flot natur, kombineret med god motion for hjerte og sjæl.
Stien er ikke egnet til rullestole og kun delvis til gangbesværede. Den del af ruten, der går i Gammel Hestehave og Halling Skov, er fremkommelig for de fleste.
Stien er markeret med små piktogramskilte og følger små asfaltveje, skovstier, trampestier langs levende hegn eller strandbredden. Undervejs oplever du storslåede landskaber med skov, mark, eng og flotte kig til Storebælt.
Ruten går tæt forbi vandhuller med klokkefrøer, og på stille og lune dage i maj, juni og juli kan man her høre deres sælsomme kvækken. Det lyder som kirkeklokker i det fjerne. Det er klokkefrøhanner, der forsøger at lokke hunner til vandhullet for at sikre nye generationer af den lille frø med den store stemme.
Hold øje med informationstavlerne
På stien er opsat flere informationstavler, der fortæller om klokkefrøen.
Du kan desuden downloade en klokkefrø-app, som guider dig gennem ruten med beskrivelse af forskellige naturoplevelser undervejs. Find appen i Google Play eller App Store ved at søge på "klokkefrø".
Klokkefrøstien har forbindelse til Øhavsstien ved Lundeborg.
En del af stien er etableret ved frivillige aftaler med private lodsejere, så vis hensyn og følg reglerne for færdsel på stien.
Gode råd
- Hele stien er åben for færdsel fra klokken seks morgen til solnedgang
- Hunde skal føres i snor.
- Færdsel er på privat ejendom. Tag hensyn til ejerne, vær hensynsfuld og smid ikke affald.
- Teltovernatning skal foregå på lejr- eller campingpladser eller andre steder, hvis ejeren giver lov.
- I tilfælde af jagt kan stien være lukket, men du vil på stedet blive informeret om en alternativ rute.
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har deltaget i finansieringen af projektet.
Foto
Se kort over vandreruter
Indholdet kan ikke vises pga. de nuværende cookie indstillinger
For at tilgå det blokerede indhold kan du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Basis
- Marketing
- Analytiske
- Personalisering
Cykelruter
Svendborg er et ideelt udgangspunkt for cykelture i det sydfynske. Overalt er der mindre veje væk fra landevejenes trafik, og langs kysten er der en enestående udsigt over øhavet.
Bløde bakker, idylliske stråtækte huse, vejboder med jordbær og ærter og skønne overnatningsmuligheder i det fri. Det er Sydfyn, når det er allerbedst!
I Stævneskoven, Hallindskoven og Gl. Hestehauge øst for centrum har Svendborg Kommune i samarbejde med Naturturisme og Svendborg MTB klub etableret et afmærket mountainbike-spor på i alt ca. 8 km.
MTB-sporet er inddelt i 2 separate sløjfer, der kan køres separat eller i forbindelse med hinanden. Begge spor er ca. 4 km. og tager udgangspunkt i p-pladsen ved Hallindskovvej.
Sporene er ensrettede og tydeligt markeret med pile, der viser sporenes forløb. MTB-sporene ligger i egne trace, adskilt fra det øvrige stinet i skovene, men krydser flere steder veje, gang- og cykelstier.
Det røde spor, med sværhedsgrad middel, blev indviet i sensommeren 2016. Sporet går gennem Stævneskoven og den gamle grusgrav.
Det blå spor, med sværhedsgrad let/middel blev indviet i sommeren 2017. Sporet går gennem Gl. Hestehauge og Hallindsskoven.
Sporene må benyttes af alle der har lyst til at prøve kræfter med MTB. Husk at læse retningslinjerne for brug af MTB-sporene.
Med etableringen af et afmærket MTB-spor i eget trace ønsker vi at skabe færre konflikter mellem de mange mennesker, der hver eneste dag bruger kommunens skove. Der skal i kommunens skove være plads til alle, både dem, der ønsker en gåtur med hunden i snor, og dem, der har lyst til af få pulsen op ved at løbe eller cykle en tur. Ved at lave afmærkede ruter adskilles trafikken, og der skabes mere plads til alle.
Retningslinjer for brug af mountainbike-spor
-
Som mountainbike-rytter bør du vise hensyn til andre skovgæster. Hold dig til det afmærkede spor. Afstem farten, vær høflig og se dig for, når du krydser skovens øvrige veje.
-
Sporet er designet specielt til mountainbikekørsel. Af sikkerhedsmæssige årsager bør andre skovgæster færdes på øvrige veje og stier.
-
Ridning på mountainbike-sporet er forbudt da underlaget er sårbart.
-
Brug af sporet sker på eget ansvar. Svendborg Mountainbikeklub, Svendborg Kommune eller Naturturisme I/S kan ikke stilles til ansvar for person- eller materielskade.
-
Sporet kan lukkes eller omlægges i særlige tilfælde. Respekter venligst dette.
-
Kør ansvarligt, hjelm er påkrævet, og husk sygesikringskort og telefon (gerne med 112 app). Kør helst flere sammen.
-
Natkørsel, med brug af lys og lygter, på sporet forbudt, både af hensyn til sikkerheden og af hensyn til dyrene, der bor i skoven.
-
Smid ikke affald.
Se kort over cykelruter og mointainbikespor
Indholdet kan ikke vises pga. de nuværende cookie indstillinger
For at tilgå det blokerede indhold kan du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Basis
- Marketing
- Analytiske
- Personalisering
Se også
Skove og naturområder
Svendborg Kommune ejer over 40 skove og naturområder. Størstedelen af dem ligger tæt ved Svendborg by. De er åbne for publikum døgnet rundt, året rundt. Hunde er velkommen i snor
Parker
Et besøg i en af kommunens mange større og mindre parker kan byde på mange gode oplevelser. Find en bænk, nyd udsigten og slap af eller find løbeskoene frem og få pulsen op.
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Vil du kontakte os på skrift, så anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Af sikkerhedsmæssige årsager bør du undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i en almindelig mail.
Telefon
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde efter aftale
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Skriv sikkert til Trafik og Infrastruktur
Vil du kontakte os på skrift, så anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Send en almindelig mail
Af sikkerhedsmæssige årsager bør du undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i en almindelig mail.