Rabatklipning

Vi klipper græsset langs alle kommunale veje af hensyn til trafiksikkerhed. Samtidig tager vi hensyn til biodiversiteten. Se her, hvor og hvornår vi klipper rabatterne.

Derfor klipper vi rabatterne

Vi klipper græsset langs alle offentlige veje af hensyn til trafiksikkerhed, færdsel, forhindring af dannelsen af snedriver og sikring af afvanding fra vejen og i vejgrøfterne. 

Samtidig tager vi hensyn til planter og insekter. Det betyder, at vi kun klipper rabatterne i fuld bredde hvert andet år. Derudover foretager vi særligt skånsom pleje på udvalgte strækninger med høj artsrigdom.

Derfor er græsklipning vigtigt - ikke fordi det pynter. 

 

Sådan gør vi

Hvem klipper hvor?

Frøgræsmarker

Svendborg Kommune tilbyder hvert år at klippe rabatterne ved frøgræsmarker i perioden 15. til 31. maj.

Fristen for anmeldelse af rabatter ved frøgræsmarker i 2024 er udløbet, men vil være tilgængelig igen i 2025.