Artsrige vejkanter
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening eksperimenterer vi med at genoprette den oprindelige græslandsflora i 22 vejkanter, som vi giver en særligt tilpasset pleje.
Åbent græsland - en lille rest natur
Vejkanterne udgør en lille rest af en naturtype, som førhen var vidt udbredt i Danmark, nemlig såkaldt åbent græsland. Det indgik i datidens kulturlandskab i en frodig mosaik sammen med agre, enge, kær, heder, moser, hegn, krat, småskove, damme, søer og vandløb.
Græslandet, ofte i form af overdrev, var ekstensivt græsningsland for diverse tamdyr, hvad der sammen med høslæt gav anledning til et overordentligt rigt naturindhold: fra svampe over flora, mikrofauna, sommerfugle og andre insekter, krybdyr, fugle til pattedyr.
I dag ligger vejkanterne som et spindelvævstyndt netværk af græsland, klemt inde mellem asfalt og intensivt dyrkede marker.
Særligt skånsom pleje
For at give naturen bedre plads har vi udpeget 22 strækninger, hvor der er et godt grundlag for at skabe mere artsrigdom.
Driften på strækningerne er tilpasset i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening, så den er særligt skånsom:
- Slåningen foretages kun én gang årligt og tidligst i september af hensyn til flora og fauna.
- Slåningen foretages med en klipper, der ikke knuser vegetationen.
- Klippehøjden ved slåningen må ikke være under 10 centimeter.
- Slåningen foretages i vejkantens fulde bredde.
- Opvækst af brombær, træer og buske fjernes for at øge artsrigdommen.
- Plantematerialet fjernes efter 8-10 dage, når det er blevet tørt, og eventuelle frø er smidt. Dels for at undgå, at det kvæler den underliggende vegetation, og dels for at fjerne næringsstoffer.
Strækningerne er udpeget ud fra tilstedeværelsen af mindst to ud af syv arter, som er typiske for den oprindelige græslandsflora, og som har værdi for insekter og anden fauna.