Artsrige vejkanter

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening eksperimenterer vi med at genoprette den oprindelige græslandsflora i 22 vejkanter, som vi giver en særligt tilpasset pleje.

Åbent græsland - en lille rest natur

Vejkanterne udgør en lille rest af en naturtype, som førhen var vidt udbredt i Danmark, nemlig såkaldt åbent græsland. Det indgik i datidens kulturlandskab i en frodig mosaik sammen med agre, enge, kær, heder, moser, hegn, krat, småskove, damme, søer og vandløb.

Græslandet, ofte i form af overdrev, var ekstensivt græsningsland for diverse tamdyr, hvad der sammen med høslæt gav anledning til et overordentligt rigt naturindhold: fra svampe over flora, mikrofauna, sommerfugle og andre insekter, krybdyr, fugle til pattedyr.

I dag ligger vejkanterne som et spindelvævstyndt netværk af græsland, klemt inde mellem asfalt og intensivt dyrkede marker. 

Særligt skånsom pleje

Illustrationen forestiller silhuetterne af planten Blåhat, som er karakteristisk for lysåben natur, og insektet Blåhatjordbi, som er kendetegnet ved en sort prik på siden af 2. bagkrobsled, og som er afhængig af tilstedeværelsen af Blåhat.

 

Skiltet er illustreret af Ian Heilmann.

For at give naturen bedre plads har vi udpeget 22 strækninger, hvor der er et godt grundlag for at skabe mere artsrigdom.

Driften på strækningerne er tilpasset i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening, så den er særligt skånsom: 

  • Slåningen foretages kun én gang årligt og tidligst i september af hensyn til flora og fauna.
  • Slåningen foretages med en klipper, der ikke knuser vegetationen.
  • Klippehøjden ved slåningen må ikke være under 10 centimeter.
  • Slåningen foretages i vejkantens fulde bredde.
  • Opvækst af brombær, træer og buske fjernes for at øge artsrigdommen.
  • Plantematerialet fjernes efter 8-10 dage, når det er blevet tørt, og eventuelle frø er smidt. Dels for at undgå, at det kvæler den underliggende vegetation, og dels for at fjerne næringsstoffer.

Strækningerne er udpeget ud fra tilstedeværelsen af mindst to ud af syv arter, som er typiske for den oprindelige græslandsflora, og som har værdi for insekter og anden fauna.

Arter, du kan finde i vejkanten

  • ""
    ""
  • ""
    ""
  • ""
    ""
  • ""
    ""
  • ""
    ""
  • ""
    ""
1 / 6

Blåhat. Minder overfladisk om knopurt, med kurvlignende blomsterstand af blålig eller lysviolet farve. De øvre stængelblade er snitdelte, mens de nedre er helrandede, elliptiske. Tiltrækker mange insekter, herunder blåhat-jordbi, som er eksklusivt knyttet til blåhat. Blomstrer i højsommeren.

Fotografi © Ian Heilmann

Almindelig og stor knopurt. Op mod en meter høje med rødviolette kurvblomster. Tidsel-lignende, men uden torne. Den almindelige knopurt har overvejende smalle hele blade, mens den store har snitdelte blade. Begge tiltrækker mange insekter, ikke mindst store arter som sommerfugle og humlebier. Blomstrer fra højsommeren til hen på efteråret. 

Fotografi © Ian Heilmann

Prikbladet perikon. En lysegrøn urt med små, ustilkede blade på hovedstænglen og dens mange forgreninger. I enderne gule, ret store, femstjernede blomster med røde støvknapper. Altid med mange blomster i knop. Blomstrer i højsommeren.

Fotografi © Ian Heilmann

Almindelige agermåne. En høj, smuk plante med snitdelte, tandede blade og en blomsterstand som en lang, opret tynd klase af små vellugtende gule blomster. Blomstrer i højsommeren.

Fotografi © Ian Heilmann

Merian. En ret høj, opret plante med blomsterstande af vellugtende rosa blomster i tætte, afrundede aks. Stængelbladene sidder parvis modsat. Som mange læbeblomster tiltrækker den et væld af insekter. Holder af kalkholdig bund og er ikke almindelig på Fyn. Blomstrer fra juli til hen i september. Vild stamform til krydderurten oregano.

Fotografi © Ian Heilmann

Liden klokke. Spinkel klokkeblomst med lyseblå blomster på tynde, forgrenede stængler med smalle, lange blade. Vokser udelukkende på næringsfattig bund og bliver nemt kvalt af højere arter, når der tilføres næring. Blomstrer fra sensommeren til ind i september.

Fotografi © Ian Heilmann

Kontakt os