Sygepleje
Du kan få hjælp til sygepleje til alle kommunens borger. Det er din egen læge, speciallæge eller sygehuset, der henviser dig til sygepleje.
Sygepleje kan ydes til alle borgere i Svendborg Kommune, døgnet rundt – året rundt.
Du kan henvises til sygepleje af egen læge, speciallæge, sygehuset, eller du kan selv kontakte sygeplejerskerne ved behov. Når borgeren er henvist, vil sygeplejersken lave en faglig vurdering og sammen med borger, lægge en plan for det videre forløb.
Hvad er sygepleje?
I Svendborg Kommune yder vi sygepleje indenfor disse områder:
- Vejledning om hvordan man forebygger sygdom
- Vejledning om sundhedsfremmende tiltag
- Støtte og vejledning i at leve med en kronisk sygdom, f.eks. diabetes eller kronisk lungesygdom (KOL)
- Pleje og omsorg til alvorligt syge og døende
- Omsorg og støtte til pårørende og efterladte
- Hjælp ved akut opstået sygdom
- Støtte til at kontakte f.eks. egen læge eller sygehus
- Sårbehandling
- Behandling af hævede ben
- Behandling af infektioner
- Behandling af ufrivillig vandladning
- Støtte til medicindispensering og administration af medicin
- Blodtryksmåling
- Blodsukkermåling
- Skift af kateter og sonder
- Injektioner og intravenøs behandling
- Sondeernæring eller parenteral ernæring
- stomipleje
Sygeplejeklinikker
Du vil som udgangspunkt modtage sygepleje på en af de fem sygeplejeklinikker vi har i kommunen.
Du kan også selv at bestille tid på sygeplejeklinikken, så du slipper for at vente på at sygeplejersken kommer. Og du undgår også at dit hjem omdannes til en kommunal arbejdsplads.
Åbningstid
Sygeplejeklinikkerne har åbent fra 7.00 - 17.00 alle ugens dage samt i weekender og på helligdage.
Hjemmebesøg af en sygeplejerske
Vurderer sygeplejersken, ud fra en faglig begrundelse, at borgerens funktionsniveau ikke gør det muligt at modtage sygepleje i en klinik, vil borgeren modtage indsatsen i eget hjem.
Sygeplejen tilrettelægges så den støtter borgeren i at nå de mål borgeren har for deres forløb, så de så hurtigt som muligt kan genoptage deres hverdag og igen blive uafhængige af hjælp.
Sygeplejen er organiseret i Hjemmepleje Øst og Hjemmepleje Vest, og har telefontid dagligt på hverdage mellem kl. 14.00 – 15.00
Ved akut brug for hjælp kan man hele døgnet få kontakt med en sygeplejerske:
Hjemmepleje Vest – telefon: 62 23 44 00
Hjemmepleje Øst – telefon: 62 23 43 63
Akut brug for hjælp
Du kan få fat på en sygeplejerske døgnet rundt.
Hjemmepleje Vest: 62 23 44 00
Hjemmepleje Øst: 62 23 43 63