Motion og træning
Der findes et bredt udvalg af tilbud.
Muligheder for vedligeholdende træning i Træningsafdelingen
-
Vederlagsfri Fysioterapi og frit valg:
Der kan være mulighed for frit valg mellem privatpraktiserende fysioterapeut eller Træningsafdelingens ordning, hvis du bor i botilbud, plejebolig eller benytter dagcenter, og er bosat i Svendborg Kommune.
Ved ønske om Vederlagsfri Fysioterapi efter frit valg ordning, skal du snakke med din praktiserende læge om, hvilke kriterier der gælder. Hvis praktiserende læge henviser dig til ordningen, skal du eller dine pårørende kontakte privatpraktiserende fysioterapeut eller Træningsafdelingen i Svendborg Kommune. Når der er lavet aftale med privatpraktiserende fysioterapeut eller Træningsafdelingens fysioterapeut, så vil fysioterapeuten hente lægens henvisningen som ligger digitalt.
Vederlagsfri fysioterapi er for dig som har et svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse pga. en fremadskridende sygdom? Se mere om ordningen i nedenstående link til Sundheds-styrelsen. Formålet med Vederlagsfri Fysioterapi er primært at vedligeholde funktioner eller at forhale forringelse af funktioner hos borgere med et varigt svært fysisk handicap. Det kan f.eks. være funktionsnedsættelse efter blodprop i hjernen, cerebral parese, sklerose.
Henvisning uden for frit valgordningen: Efter lægehenvisning kontakter du eller dine pårørende en privatpraktiserende fysioterapeut.
- Vedligeholdende holdtræning i Træningsafdelingen: Det er et 12 ugers tilbud til dig som er ældre og har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder, og som ikke på anden måde kan vedligeholde færdigheder, f.eks. ved egen træning, i foreningsregi eller via anden støtte fra Svendborg Kommune. Ved ønske om at deltage i tilbuddet skal du henvende dig til Træningsafdelingen, og vi kontakter dig og foretager en vurdering af, om du er du er i målgruppen for dette tilbud. Træningen foregår to steder i Svendborg Kommune og du skal selv sørge for transport til træningscenteret. Se mere om tilbuddet i nedenstående kvalitetsstandard.
Relevante links
Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning i Træningsafdelingen
Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning i Træningsafdelingen
Lov om Social Service § 86, stk. 2. Tillæg til serviceinformation.
Godkendt af Senior-, Social- og Sundhedsudvalget den 2024
Målgruppe
Ældre svækkede borgere der har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Den vedligeholdende træning skal understøtte nuværende funktionsniveau og om muligt forebygge yderligere funktionsevnetab.
Det forudsættes, at alle muligheder for træning i andet regi er udtømte, før service lovens paragraf 86, stk. 2 tages i anvendelse.
Visitation
Tilbuddet gives efter en konkret individuel vurdering og skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 88, stk. 3. Bevilling af den vedligeholdende træning foretages af terapeuterne i kommunens træningsafdeling, som herefter henviser til den vedligeholdende holdtræning.
Der kan ske en genvisitation til den vedligeholdende træning, såfremt der i træningsperioden har været gentagne afbud pga. sygdom, som har givet et betydeligt funktionstab.
Omfanget og indholdet af træning ved fysisk fremmøde
- Ydelsen gives én gang ugentlig på et træningshold i Svendborg Kommune i en periode på op til 3 måneder.
- Indholdet af ydelsen er målrettet vedligeholdende fysisk træning på hold, og skal bestå af en kombinations af; konditionstræning, styrketræning og balance – og bevægelighedstræning. Der kan indgå digital genoptræning.
- Størrelse og sammensætning af hold skal kunne indeholde og tage hånd om individuelle hensyn (eks. anbefales et maks. antal af 8 borgere per instruktør).
- Træningstid a minimum 60 minutters varighed
Træning uden fysisk fremmøde
- Individuel eller holdtræning leveret som et digitalt tilbud og/eller med digital understøttelse
Krav til instruktørens faglige og personlige kompetencer
Viden og kendskab til målgruppe og erfaring med vedligeholdende træning af ældre borgere.
Bevilling
Borgeren kontaktes seneste 2 uger efter henvendelse, med henblik på afklaring af bevillig for opstart af den vedligeholdende træning. Herefter aftales det videre forløb. Afgørelsen meddeles borgeren skriftligt og ledsages af en skriftlig begrundelse. Afgørelsen meddeles borgeres skriftlig over e-Boks. Der vedlægges kvalitetsstandard og klagevejledning.
Transport
I Svendborg Kommune bevilliges der ikke kørsel til træning efter Lov om Social
Service § 86.