Blåt EU-sygesikringskort
Du skal bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et andet EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein. Med det blå EU-sygesikringskort har du ret til samme sygesikring, som borgerne i det land du rejser i.
Når du bestiller til dit barn
Du kan bestille et blåt EU-sygesikringskort til dit barn under 18 år, som du har forældremyndigheden over. Hvis dit barn er fyldt 15 år, skal du være opmærksom på, at du modtager breve i barnets digitale postkasse.
Du vil normalt modtage kortet i løbet af 2-3 uger.
Kortet er gratis.
Hvem kan få det blå EU-sygesikringsbevis?
Du kan få det blå EU-sygesikringskort, hvis du bor i Danmark, er statsborger i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, og du er dansk sygesikret.
Du kan i særlige tilfælde have ret til et EU-sygesikringskort, hvis du:
- bor i udlandet og arbejder i Danmark.
- er udsendt af en dansk arbejdsgiver til at arbejde i udlandet.
Derudover kan du have ret til et kort, hvis du er statsløs, konventionsflygtning eller familiemedlem til en dansk sikret. Et familiemedlem er din ægtefælle eller samlever og dine børn under 18 år. Dog har forældre til børn med statsborgerskab i et EU/EØS-land eller Schweiz ikke ret til et blåt EU-sygesikringskort.