Nikotinstopforløb

På et forløb til nikotinstop og rygestop kan du få hjælp til at stoppe med at ryge, bruge e-cigaretter, vapes, puff bars, snus og nikotinposer.

Almindeligt nikotinstopforløb

På et nikotinstopforløb kan du få hjælp til at stoppe med at ryge, bruge e-cigaretter/vapes, puff bars, snus, nikotinposer m.m.

Forløbene foregår i grupper, der mødes én gang om ugen i 6 uger , og du skal være villig til at indgå i dialog med de øvrige deltagere. Du skal ikke være stoppet med ryge/bruge nikotin, når du møder op på forløbet første gang.

Særligt tilrettelagt nikotinstopforløb

'Bokser du med mange svære ting i livet?

Oplever du, at dine udfordringer spænder ben for et ryge/nikotinstop og har du samtidigt et ønske om at blive røg-/nikotinfri?

Så har vi også et nikotinstopforløb for mennesker i en udsat position og med en varig, psykisk lidelse

Forløbet afholdes i mindre hold og gør det muligt for dig at holde ud at holde op og blive ved at være røg-/nikotinfri.

Møderne afholdes dels på bo- og væresteder samt i Sundhedshus Svendborg. Du har også mulighed for at få individuelle stopsamtaler, hvis du ikke kan indgå i en gruppe.

Praktisk

Du skal være bosat i Svendborg Kommune og være fyldt 18 år for at kunne tilmelde dig et nikotinstopforløb.

Nikotinstopforløbene er gratis og varetages af en stoprådgiver.

På det særligt tilrettelagte forløb har du mulighed for at få tilskud til rygestopmedicin/nikotinerstatning forudsat stabilt fremmøde. Hvis du har et misbrug, skal du være i behandling for at kunne deltage.

Uanset tilbud kan du tilmelde dig via knappen "Tilmeld dig nikotinstopforløb" længere nede på siden.

Så vil vi efterfølgende tage kontakt til dig for at aftale nærmere.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os i Sundhedshus Svendborg.

Følgende hold er planlagt i efteråret 2024

1. møde - onsdag d. 23.10.24 - kl. 15.30-18.00

2. møde - onsdag d. 30.10.24 - kl. 15.30-18.00

Fælles STOP-dato: 03.11.24

3. møde - onsdag d. 06.11.24 - kl. 15.30-18.00

4. møde - onsdag d. 13.11.24 - kl. 15.30-17.30

5. møde - onsdag d. 20.11.24 - kl. 15.30-17.00

6. møde - onsdag d. 27.11.24 - kl. 15.30-17.00

1. møde - mandag d. 11.11.24 - kl. 13.00-15.30

2. møde - mandag d. 18.11.24 - kl. 13.00-15.30

Fælles STOP-dato: 23.11.24

3. møde - mandag d. 25.11.24 - kl. 13.00-15.30

4. møde - mandag d. 02.12.24 - kl. 13.00-15.00

5. møde - mandag d. 09.12.24 - kl. 13.00-14.30

6. møde - mandag d. 16.12.24 - kl. 13.00-14.30

Til fagpersoner

Arbejder du med mennesker med varig, psykisk lidelse eller mennesker i en udsat position fx på et bo- eller værested? Og oplever du, at disse mennesker ytrer ønske om et røgfrit liv?

Så kommer vi gerne og afholder et tilpasset nikotinstopforløb på netop jeres bo- eller værested. Forløbet vil bestå af en ugentlig mødegang à ca. halvanden times varighed over en aftalt periode. Udover de deltagere, som I samler til et hold, forventes det, at en medarbejder fra bo- eller værestedet deltager på møderne sammen med stoprådgiveren.

 

Kontakt Sundhedshus Svendborg