Erhvervsbyggeri
Skal du som erhvervsdrivende bygge nyt, til eller om, rive ned eller opføre midlertidigt byggeri? Du skal søge tilladelse, før du går i gang. Find hjælp og vejledning her.
Skal du i gang med et erhvervsbyggeri?
Når du skal søge byggetilladelse og andre godkendelser af et byggeri, skal du søge via ansøgningsportalen Byg og Miljø.
Sådan behandler vi din sag
Vi arbejder til stadighed på at give vores borgere og erhvervsliv en tilladelse til byggeri så hurtigt som muligt. Du kan hjælpe os på vej ved at oplyse sagen korrekt fra start.
Og I har også mulighed for at starte et godt sagsbehandlingsforløb med et formøde.
Oplys din sag korrekt, når du søger
Du kan hjælpe os ved at oplyse sagen korrekt med alle relevante dokumenter, straks du søger.
Din sag vil blive behandlet hurtigere end andre sager, hvis sagen er fuldt oplyst på ansøgningstidspunktet. Er der fejl og mangler i ansøgningen, sendes et mangelbrev til ansøger og bygherre.
Har vi ikke modtaget de manglende oplysninger inden for 14 dage, vil sagen blive afvist. Og der skal søges på ny.
Så lang tid tager det at behandle din sag
En korrekt oplyst ansøgning om byggetilladelse med alle relevante oplysninger og dokumenter prioriteres før andre sager, så du modtager en afgørelse inden for én måned.
Vi bestræber os på at overholde de servicemål, der er indgået som en aftale mellem KL og regeringen. Der er forskel på servicemålene alt efter ansøgningskategorien, og tiden måles fra ansøgningstidspunktet til afgørelsesdatoen.