Erhvervsnetværk
Er du på udkig efter et nyt erhvervsnetværk at deltage i? Her på siden kan du finde en række af netværk, som du kunne overveje.
Har du behov for et forum, hvor du kan få sparring, rådgivning og være del af et fællesskab af ligesindede erhvervsdrivende? Så kan du overveje at melde dig ind i et af de mange erhvervsnetværk, som findes her i kommunen og på Fyn.
I Virksomhedsservice ser vi værdien af de lokale erhvervsnetværk. Derfor har vi valgt selv at indgå i en række af dem. Det gør vi for at række en hånd ud til kommunens erhvervsliv og være en aktiv del af det, men også for holde os opdateret på, hvad der rører sig, og hvordan vi bedst kan understøtte jer.
Bemærk: Vi anbefaler ingen fremfor andre. Der findes endnu flere netværk end dem vist her, så vi anbefaler altid, at man undersøger markedet grundigt selv. Har vi glemt at inkludere et oplagt erhvervsnetværk? Så skriv endelig ind til os.
Nogle af dem kræver betaling.
Erhvervsnetværk
Erhvervshus Fyn har samlet et netværk af ledere, hvor ESG er på dagsordenen. Formålet er at dele erfaringer med andre virksomheder, blive klogere på hvilke forretningsmæssige potentialer, der ligger i ESG samt ruste dig til den ikke fjerne fremtids dokumentationskrav fra europæiske og danske myndigheder.
ESG Netværk Fyn afholder 5 årlige, tematiske møder. Der vil være mulighed for at møde virksomheder, store som små - med samme udfordringer som din - og for at netværke med andre fynske virksomheder uden for og inden for din branchen.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i ESG Netværk Fyn gennem vores Account Manager Lars Malig Rasmussen. Du er altid velkommen til at række ud til Lars med spørgsmål.
Shopping Svendborg har i årtier samlet detailhandlere, liberale erhverv og servicefag i Svendborg. De stræber efter at løfte byens handelsliv og at tiltrække nye kunder til byen.
Shopping Svendborg er en del af SvendborgEvent og er repræsenteret i deres bestyrelse. Ved at være en del af SvendborgEvent sikrer de, at Shopping Svendborgs medlemmer nyder fordel og synergi af de mange andre aktiviteter og event, som finder sted i hele området.
Shopping Svendborg faciliterer yderligere en fælles markedsføringsindsats af Svendborg, og de agerer derudover som et talerør til Svendborg Kommune gennem SvendborgEvent og Svendborg Erhvervsråd.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i foreningen gennem vores Account Manager Kirsten Larsen. Du er altid velkommen til at række ud til hende med spørgsmål.
ErhvervsKvinder er et landsdækkende netværk for ambitiøse, indflydelsesrige og karriereorienterede kvinder. De er et stærkt fagligt og socialt netværk, der giver det enkelte medlem mulighed for personlig og karrieremæssig udvikling.
De mødes på tværs af faggrænser til medlemsaftener, netværksarrangementer, diskussionsfora, erfaringsudvikling, virksomhedsbesøg og i mindre netværksgrupper, hvor de beskæftiger sig med både erhvervsspørgsmål, samfundsdebat og kultur.
Kulinarisk Sydfyns erhvervsnetværk har fokus på samarbejde, videndeling og nye afsætningsmuligheder blandt de sydfynske fødevareproducenter, restauratører, turismeaktører og overnatningssteder.
Kulinarisk Sydfyn afholder 2 årlige netværksmøder, hvor der foruden inspirerende oplæg er rig lejlighed til at skabe nye samarbejder, udvikle nye produkter, sparre med hinanden, inspirere hinanden og i fællesskab promovere det kulinariske Sydfyn.
I BlueTech Center kan du få sparring inden for forretningsudvikling, projektudvikling og fundingmuligheder inden for det maritime. Herudover kan du blive matchet op med andre relevante aktører i branchen.
BlueTech Center bestræber sig på at stå til rådighed for dig og din virksomhed. De er et team, der er erfarne inden for den martime branche, hvor de kan hjælpe dig med sparring, når der måtte opstå spørgsmål hos jer undervejs.
BlueTech Center afholder mindst ét netværksarrangement om måneden. Arrangementerne varierer i form og tema, så der er noget for enhver.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i BlueTech Center gennem vores Account Manager Lars Malig Rasmussen. Du er altid velkommen til at kontakte Lars med spørgsmål.
Fynsk Erhvervs netværksgrupper henvender sig til dig, som driver eller er ansat på ledelsesniveau i en af Fyns mange mindre og mellemstore virksomheder. Det er ikke din branche som er afgørende, men din nysgerrighed på at blive en bedre leder, at være opdateret, blive inspireret og at skabe en positiv udvikling i din virksomhed.
Fynsk Erhverv tror på, at et godt netværk går begge veje og bringer mennesker og virksomheder tættere på deres mål. Fynsk Erhvervs DNA er netop den viden, de erfaringer og kontakter, de kan bringe i spil for hinanden.
I Svendborg Rabbits Erhvervsnetværk har du muligheden for at netværke med over 150 andre samarbejdspartnere fra det stærke netværk omkring Svendborg Rabbits.
Der er plads til alle typer og størrelser af virksomheder i erhvervsnetværket, og de gør en dyd ud af, at de er et fælleskab med plads til forskelligheder.
Som del af erhvervsnetværket får du mulighed for at deltage i:
- VIP arrangementer
- Netværksmøder der foregår som morgenmøder
- Undergrupper med ekstra netværksmøder
- Virksomhedsbesøg hos samarbejdspartnere
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i Svendborg Rabbits Erhvervsnetværk gennem vores Account Manager Torben Trapp. Du er altid velkommen til at række ud til Torben med spørgsmål.
Du kan læse mere om Svendborg Rabbits Erhvervsnetværk på deres hjemmeside
I LokalVæksts netværk er der plads til alle slags virksomheder og mennesker, som er interesseret i at udvide deres netværk. Hos LokalVækst er målet at styrke og inspirere hinanden gennem sparring og kendskab.
Netværket afholder netværksmøder ca. 10 gange om året, hvor der hver gang er en ny virksomhed fra netværket, som agerer vært. Her lærer de mere om den specifikke virksomhed, og de får set dens faciliteter.
Møderne indeholder derudover oplæg fra aktuelle foredragsholdere, der fører til debat, refleksion, læring og teamwork. Netværkets medlemmer udgør et bredt udsnit af områdets erhvervsliv med alt fra bedemænd, til revisorer, flytteforeninger og højskoler. Så der er bestemt også plads til dig og din virksomhed.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i LokalVækst (Svendborg Gruppen) gennem vores Account Manger Torben Trapp. Du er altid velkommen til at række ud til Torben med spørgsmål.
Netværk Fyn er et salgs- og erhvervsnetværk, hvor indehavere, ledere og sælgere mødes hver uge for at sparre og dele viden samt hjælpe hinanden til nye kunder. Nogle deltager i netværket for fællesskabet, nogle for at udvide sit netværk eller samarbejdspartnere, og andre for personlig udvikling. Til fælles ønsker de alle at skabe succes med deres virksomheder, hvilket de står sammen om at opnå.
Netværk Fyn er et dansk koncept med henblik på det danske B2B og B2C marked. Det er underordnet om du har en lille eller stor virksomhed, alle er velkomne i deres netværk.
Svendborg Golf Erhvervsnetværk har til formål at skabe et stærkt socialt og forretningsmæssigt netværk, hvor erhvervsmæssige relationer styrkes gennem personlige bekendtskaber. Derudover er de fokuseret på at udvikle samarbejdet mellem Erhvervsklubbens medlemmer i et socialt og sundt kommercielt miljø.
I Svendborg Golf Erhvervsnetværk lægger de vægt på, at man primært spiller golf til Erhvervsklubbens arrangementer, så man derigennem lærer de andre medlemmer at kende.
Svendborg Golf Erhvervsnetværk mødes til golf én gang om måneden, som er den tredje onsdag i hver måned i sæsonen.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i Svendborg Golf Erhvervsnetværk gennem vores Account Manager Kim Bødker. Du er altid velkommen til at række ud til Kim med spørgsmål.
Du kan læse mere om Svendborg Golf Erhvervsnetværk på deres hjemmeside
Byg til Vækst har fynske kommuner som medlemmer, og er dermed en enkelt og struktureret indgang til de fynske jobcentre, for de virksomheder der bygger på Fyn. Det gør det nemmere for virksomhederne at tage socialt ansvar med den effekt, at flere ledige fynboer kommer ind i branchen.
De arbejder for, at så mange ledige fynboer som muligt kommer i beskæftigelse i bygge-anlægsbranchen, samt at udvikle den bestående fynske arbejdsstyrke og opkvalificere fynske virksomheder. Det gør de sammen med de fynske kommuner, uddannelserne inden for byggeriet, jobcentrene, de uddannelsesbærende fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune samarbejder med Byg til Vækst, hvor det er vores virksomhedskonsulent Laila Jensen, som agerer tovholder for projektet. Du er altid velkommen til at række ud til Laila med spørgsmål.
Erhvervsforum Svendborg er en erhvervspolitisk forening for alle virksomheder i Svendborg. Deres vision er at skabe et dynamisk forum for alle virksomheder i Svendborg Kommune, hvor egne opgaver/problemer samt erhvervspolitiske problemstillinger og tiltag kan drøftes i bestræbelserne på at fremme den erhvervsmæssige udvikling i kommunen.
De stiler efter at:
- Skabe optimale forhold for erhvervslivet i Svendborg
- Sikre en udvikling med flere uddannelser, flere i job og nye virksomheder
- Støtte op om Svendborg Erhvervsskole og Gymnasiers udvikling
- Gøre Svendborg til det naturlige erhvervscentrum på Sydfyn og øerne
- Styrke erhvervsnetværk og fremme bosætning
Du kan læse mere om Erhvervsforum Svendborg på deres hjemmeside
Et stærkt og bæredygtigt samarbejde mellem de fynske turismeaktører er fundamentet for Destination Fyn. Sammen trækker de i arbejdstøjet for at udvikle turismen på Fyn og Øerne. Nærvær og mod går hånd i hånd, når de sætter den fynske dna i spil for at øge antallet af gæster på Fyn.
I Destination Fyn kan du blive del af et stærkt netværk med over 100 virksomheder og organisationer. Her deler de den nyeste viden og analyser, og du får mulighed for at deltage i kurser og workshops.
GOG er en af landets førende håndboldklubber og ønsker at bidrage positiv til udviklingen i dansk håndbold.
I GOG arbejder de med 3 grene - eksponering, oplevelser og netværk.
Kunne lokal eller national eksponering, hospitality, oplevelser eller netværk med andre virksomheder være noget for dig?
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i GOG Netværket gennem vores Account Manager Lars Malig Rasmussen. Du er altid velkommen til at række ud til Lars med spørgsmål.
SfB Oure FA's erhvervsnetværk blev etableret for på sigt at skabe grundlag for en bedre økonomi og derved sikre den videreudvikling af SfB Oure FA som fodboldklub efter konkurs. De har forsøgt at række ud til ejerledere og beslutningstagere i virksomhederne, da de så, at der ikke var lignende på Sydfyn i sportens verden.
Erhvervsnetværket mødes ca. til 4 netværksmøder og 4 events om året.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i SfB Oure FA Erhvervsnetværk gennem vores Account Managers Lars Malig Rasmussen og Kim Bødker. Du er altid velkommen til at række ud til dem med spørgsmål.
I samarbejde med SMV Danmark arbejder Svendborg Håndværker- og Industriforening med erhvervspolitiske emner, der er centrale for små og mellemstore virksomheder.
De tager sig blandt andet af selvstændiges og små og mellemstore virksomheders interesser lokalt og regionalt. Netværket mødes med jævne mellemrum, hvor de tager spændende emner op og giver mulighed for sparring.
Sammen med SMV Danmark arbejder de blandt andet med:
- Innovation, vækst og udvikling
- Selvstændighedskultur
- Start eller salg af egen virksomhed
- Styrkelse af erhvervsuddannelserne
- Mulighederne i en global verden
- Mm.
Du kan læse mere om Svendborg Håndværker- og Industriforening på deres hjemmeside
IT-Branchen Fyn er et regionalt forum, hvor du kan møde andre branchefolk i et stærkt lokalt foreningsnetværk. Du kan blandt andet få sparring på dine udfordringer, skabe partnerskaber og etablere nye leads til din virksomhed.
IT-Branchen Fyn afholder løbende events, hvor du kan både styrke dit personlige og faglige netværk, men også få en fornemmelse for, hvad der teknologisk sker i dit nærområde samtidig med, at du bliver opdateret på, hvad der rører sig i branchen og hos kunderne generelt.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i IT-Branchen Fyn gennem vores Account Manager Lars Malig Rasmussen. Du er altid velkommen til at række ud til Lars med spørgsmål.
Erhvervsklub Fyn tilbyder et unikt erhvervsnetværk på hele Fyn, hvor du får mulighed for at besøge en række meget forskellige virksomheder og netværke med + 200 medlemsvirksomheder.
Erhvervsklub Fyn er kendetegnet ved, at du får muligheden for at komme bag facaden hos en række af Fyns større virksomheder til deres 12-15 årlige virksomhedsbesøg.
Her får du lejlighed til at få konkret inspiration med hjem til din egen virksomhed og ikke blot høre om, hvordan andre virksomheder fungerer, men selv se og få en fornemmelse af den enkelte virksomhed ude på besøg.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i Erhvervsklub Fyn gennem vores Account Managers Lars Malig Rasmussen, Torben Trapp og Kim Bødker. Du er altid velkommen til at række ud til Lars, Torben eller Kim med spørgsmål.
Global Network er et salgs- og erhvervsnetværk, hvor deltagerne mødes hver 14. dag i faste grupper, for at hjælpe hinanden til nye kunder og dele viden i en frisk tone.
Svendborggruppen afholder møder torsdage i lige uger på Hotel Ærø i Svendborg.
Et medlemskab i Borgerforeningen Svendborg Teaters Erhvervsklub er en støtte til huset, til kulturen og samtidig er det med til at fastholde Svendborg på kulturlandskortet - som er kendt for at have et righoldigt kulturudbud til gæster, borgere og turister i byen.
Alle virksomheder har mulighed for at blive del af erhvervsnetværket. Som medlem af Erhvervsklubben møder du beslutningstagere i et uhøjtideligt miljø, hvor musik, foredrag mv. ofte er omdrejningspunktet.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune er repræsenteret i Borgerforeningen Svendborg Teaters Erhvervsklub gennem vores Account Manager Torben Trapp. Du er altid velkommen til at række ud til Torben med spørgsmål.
Du kan læse mere om Borgerforeningen Svendborg Teaters Erhvervsklub på deres hjemmeside
BNI har til formål at hjælpe forretningsfolk til flere relationer, peronslig og faglig udvikling samt forretningsvækst. De er et mangfoldigt og åbent erhvervsnetværk med medlemmer inden for alle brancher. Medlemmerne i BNI har forpligtet sig til at hjælpe hinanden til vækst og fremgang.
Sydfyns Netværk for Selvstændige er et fysik netværk, som faciliterer fælles netværksmøder og små netværksgrupper af 3 personer.
Netværkets formål er at øge kendskabet til hinandens virksomheder, så I i fællesskab kan løfte hinandens virksomheder og agere talerør for selvstændige på Sydfyn.
Du kan læse mere om Sydfyns Netværk for Selvstændige på deres Facebook-side
Kontakt Virksomhedsservice
Ønsker du at booke et virksomhedsbesøg, få rådgivning eller har du blot et spørgsmål? Så ring endelig til os, så hjælper vi dig godt videre.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails via Digital Post er krypterede, og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Du er altid velkommen til at skrive en almindelig mail til os, hvis du har spørgsmål.
Giv os et kald
Ønsker du at booke et virksomhedsbesøg, få rådgivning eller har du blot et spørgsmål? Så ring endelig til os, så hjælper vi dig godt videre.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Send en mail
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails via Digital Post er krypterede, og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Skriv til os
Du er altid velkommen til at skrive en almindelig mail til os, hvis du har spørgsmål.