Få ESG på dagsordenen i din virksomhed
Tag Virksomhedsservice med på jeres bæredygtighedsrejse. Vi har stor erfaring med ESG og CSR, hvor vi specielt er eksperter inden for de sociale forhold.
Virksomhedsservice - din seriøse bæredygtighedspartner
Bæredygtighedsrapportering og -krav kan være en udfordring at navigere i for enhver virksomhed, men der behøver ikke altid at være langt fra tanke til handling.
Virksomhedsservice, Svendborg Kommune kan hjælpe din virksomhed med at igangsætte ESG- og CSR-relaterede indsatser. Vi arbejder konstant på at blive bedre rustet til at guide jer gennem nuværende og fremtidige bæredygtighedsrapporteringskrav.
Om end du ønsker sparring, rådgivning eller er klar til at sætte bæredygtighedsindsatser i gang, så står vi parate til at hjælpe dig godt videre.
Hos Virksomhedsservice er det specielt indsatser der gavner den sociale bæredygtighed, og hvor I kan tage et socialt ansvar, som vi er eksperter i.
Din virksomhed kan f.eks. overveje at sætte fokus på social bæredygtig rekruttering gennem:
- Småjobs - hvor I hjælper borgere på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i beskæftigelse
- Fleksjobs - hvor I imødekommer en ledig med særlige behov og udfordringer
- Voksenlærlinge - hvor I hjælper en person over 25 år med at få en erhvervsuddannelse
- Virksomhedspraktikant - hvor I rækker en hånd ud til en ledig, som har svært ved at opnå job
- Løntilskud - hvor I hjælper med at opkvalificere en ledig, som har det svært ved at opnå job
Din virksomhed kan også overveje at sætte fokus på fastholdelse og tilknytning til jeres arbejdsplads gennem:
- Refusion af sygedagpenge
- Hjælpemidler, personlig assistance og mentorordning
- Isbryderordningen
- Forebyggelse af sygefravær
Har du spørgsmål til de praktiske forhold, eller ønsker du at høre nærmere om, hvordan vi sammen kan imødekomme jeres ESG- og CSR-behov? Ræk ud til os, og lad os sammen styrke din virksomhed og kommunen som hel.