Hjælpemidler, personlig assistance & mentorordning
Personer med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, personlig assistance eller mentorordning, hvis disse kan nedbryde barrierer i forbindelse med et job eller beskæftigelsesrettet forløb.
Søg om hjælp til at fastholde din medarbejder
Har din medarbejder en funktionsnedsættelse, og ønsker du at fastholde medarbejderen i sit arbejde? Så kan du søge om bevilling og vurdering af din medarbejders behov for særlige hjælpemidler, personlig assistance eller mentorordning.
Vi sidder klar til at hjælpe dig og din medarbejder godt videre. Kontakt os i dag og få professionel rådgivning og vejledning om, hvordan du bedst muligt imødekommer din medarbejder med funktionsnedsættelse.
Læs om ordningerne
Hvis en medarbejder med funktionsnedsættelse har behov for særlige redskaber til at løse sine opgaver, er det vores fælles ansvar at imødekomme disse behov.
Det er derfor muligt at få kompenseret udgifter til helt specielle hjælpemidler/arbejdsredskaber eller til mindre ændringer af indretningen på jeres arbejdsplads. Betingelsen er, at de hjælpemidler, der bliver søgt om, ikke må være noget, man normalt kan finde på en arbejdsplads.
Derudover forudsætter bevillingen af hjælpemidler følgende:
- At personen har en funktionsnedsættelse, der sundhedsfagligt eller øjensynligt kan dokumenteres
- At hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed
- At hjælpemidlet kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
- At hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændige forudsættes at afholde
- At der skal foreligge dokumentation på udgiften i til hjælpemidlet, f.eks. i form af et overslag fra udbyder
Det er muligt at ansøge via blanket AB441 - Ansøgning om hjælpemidler. Blanketten skal udfyldes af borger og arbejdsgiver.
Ønsker du at modtage blanketten i PDF-format? Skriv eller ring ind til os - så sender vi den til dig på mail.
Læs mere om hjælpemidler på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering, hvad der kan være behov for, og hvilke muligheder der er for den enkelte og jeres virksomhed. Kontakt Virksomhedsservice for yderligere dialog.
Personlig assistance er en mulighed for støtte til personer med funktionsnedsættelse, der møder barrierer i forbindelse med job, så du kan fastholde din medarbejder.
Behovet for personlig assistance, skal vurderes ud fra tidsforbruget til de arbejdsopgaver, der er behov for assistance til - der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance i ventetiden mellem arbejdsopgaverne. Opgaverne for personlige assistance kan være af fysisk, psykisk eller social karakter. Det kan f.eks. omhandle at hente og bringe, tage tunge løft, læse op, sekretæropgaver og køre bil i arbejdsrelaterede situationer.
Der kan max. bevilliges 20 timers personlig assistance til en 37 timers beskæftigelse.
Derudover forudsætter bevillingen af personlig assistance følgende:
- Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre det væsentligste indhold i arbejdet. Der skal fortsat være et betydeligt selvstændigt indhold i arbejdet
- Arbejdsopgaverne må ikke være udtømt med den personlige assistances arbejde
- Personen har en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der sundhedsfagligt eller øjensynligt kan dokumenteres
- Ansættelsen må ikke have karakter af vikardækning eller almindelige medhjælp
Læs mere om personlig assistance på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering, hvad der kan være behov for, og hvilke muligheder der er for den enkelte og jeres virksomhed. Kontakt Virksomhedsservice for yderligere dialog.
Mentorstøtte er for at hjælpe personen til at opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Mentors funktioner kan være meget forskelligartede og vurderes ud fra, hvad det præcis er, den enkelte har særlig brug for støtte til.
Støtten kan bevilliges i max. 6 måneder
Derudover forudsætter bevillingen af personlig assistance følgende:
- At der er et afgørende behov for mentor, for at opnå eller gennemføre et beskæftigelsesrettede forløb eller job
- At en mentors opgaver skal ligge ud over hvad det forventes, at en arbejdsgiver sædvanligvis varetager
Antallet af timer, der kan bevilliges støtte til, afhænger af en individuel vurdering af behov og forudsætninger hos den enkelte.
Læs mere om mentorordningen på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside
Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering, hvad der kan være behov for, og hvilke muligheder der er for den enkelte og jeres virksomhed. Kontakt Virksomhedsservice for yderligere dialog.
Måske er du også interesseret i
Få ESG på dagsordenen i din virksomhed
Tag Virksomhedsservice med på jeres bæredygtighedsrejse. Vi har stor erfaring med ESG og CSR, hvor vi specielt er eksperter inden for de sociale forhold.
§56 for lønmodtagere og §58a for selvstændige
Som selvstændig eller arbejdsgiver kan du få refunderet udgiften til sygedagpenge.
Kontakt Virksomhedsservice
Ønsker du at booke et virksomhedsbesøg, få rådgivning eller har du blot et spørgsmål? Så ring endelig til os, så hjælper vi dig godt videre.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails via Digital Post er krypterede, og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Du er altid velkommen til at skrive en almindelig mail til os, hvis du har spørgsmål.
Giv os et kald
Ønsker du at booke et virksomhedsbesøg, få rådgivning eller har du blot et spørgsmål? Så ring endelig til os, så hjælper vi dig godt videre.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Send en mail
Vil du kontakte os digitalt, anbefaler vi, at du sender en sikker mail via Digital Post. Mails via Digital Post er krypterede, og må derfor gerne indeholde personfølsomme og fortrolige oplysninger.
Skriv til os
Du er altid velkommen til at skrive en almindelig mail til os, hvis du har spørgsmål.