Isbryderordningen

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse.

Lær mere om isbryderordningen

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse. Tilbud om ansættelse gennem isbryderordningen gives med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet til personer, der mangler relevant erhvervserfaring og har en dokumenteret funktionsnedsættelse. 

Isbryderordningen kan vare i op til ét år, og personen ansat gennem isbryderordningen arbejder i virksomheden til overenskomstmæssig løn – både i private og offentlige ansættelser. Under ansættelsen får arbejdsgiveren tilskud til medarbejderens løn. Ansættelsen gennem isbryderordningen påbegyndes inden for 2 år efter afsluttet uddannelse. Det konkrete løntilskud forhandles med jobcentret.

Målgruppen: 

  • Personer som har en dokumenteret funktionsnedsættelse 
  • Personer som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
  • Deres uddannelse skal kunne give ret til optagelse i A-kasse (intet krav om medlemskab)
  • Personer som mangler erhvervserfaring inden for det område pågældende er uddannet til

Man kan komme i isbryderordningen uanset forudgående forsørgelsesgrundlag. Der er således ikke krav om ledighed forud for ansættelse gennem isbryderordningen, og borgere kan komme i isbryderordningen direkte fra uddannelse eller job. 

Læs mere om isbryderordningen på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside 

Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering, hvad der kan være behov for, og hvilke muligheder der er for den enkelte og jeres virksomhed. Kontakt Virksomhedsservice for yderligere dialog.

Kontakt os

Kontakt Virksomhedsservice