Historien om Svendborg Rådhus

Det nuværende rådhus fra 1939 på Ramsherred er mindst det fjerde rådhus i byen. De to ældste, som vi kender til, lå begge på torvet. Det tredje er det nuværende domhus i byen. Det ældst kendte rådhus på torvet blev erstattet af et nyt samme sted ca. 1830. Museet har sølvskeen, som prins Christian brugte, da han nedlagde grundstenen til rådhuset.

Både det første og det andet rådhus på torvet havde flere funktioner. Der var fx arrester i kældrene,
og så var der plads på 1. salen til byens fester. I 1830’erne og 40’erne blev rådhuset også anvendt til
teaterforestillinger.

I Svendborg Købstads Historie, der blev udgivet i anledning af Svendborgs 700 års jubilæum,
fortælles der om, hvordan man gjorde dengang. Der var til rådhuset knyttet en pedel, som boede i
huset. Hans lejlighed blev brugt til garderobe ved festlige lejligheder.

En tidligere møller fra Pjentemøllen, Morten Jørgensen, fortæller om festerne på rådhusene så levende, at det næsten er som at være der selv. Der findes fx en historie fra det første rådhus, hvor man holdt fest på 1. salen. Brandinspektøren festede inderligt, og da han skulle hjemover, faldt han ned ad trappen og tog en kvinde med sig i faldet. Hun brækkede det ene lårben.

Rådhus på Tinghusgade

Det tredje rådhus, det nuværende domhus, er den pompøse bygning på toppen af Tinghusgade.

Bygningen var dog ikke særlig hensigtsmæssig som rådhus, da der ikke var plads til både amtsstue,
tinghus, arrest, byråd og administration. Det betød en opsplitning i administration og byrådssal.
Kæmneren (kommunaldirektøren) boede for sig selv i Anne Hvides Gård i den nu nedrevne
Muserede, og resten af administrationen og byrådssalen forblev i Tinghusgade. Dengang eksisterede
Tinghusgade dog ikke, så man skulle omkring Bagergade eller Vestergade for at komme hen til kæmnerens kontor fra rådhuset.

Rådhuset på Ramsherred

I 1918 kommer de første planer om at bygge et nyt rådhus. Men det er først i 1936, at byggeriet tager fat. Begrundelsen for at bygge et nyt rådhus var at få mere plads og samle alle funktionerne under et tag. Grunden hen mod torvet, hvor Wiggers Tekstilfabrik lå engang, blev valgt som byggegrund.

Rådhuset på Ramsherred er italiensk inspireret, og det signalerer funktionalisme. Bygningen kan være næsten brutal at se på med den firkantede form, det store tårn og den høje flagstang. Det er næsten en borg, en magtens bolig.

1918: Man vedtager at bygge et nyt rådhus

1936: De 400 jernbetonpæle, der skal bære bygningen, bliver sat på plads

1937: Grundstenen og grundstensdokumentet bliver nedlagt. Teksten i dokumentet, der var af gedeskind og ifølge garantien skulle kunne holde i 200 år, begynder således:

”Aar 1937, i Kong Christian den X’s 26. Regeringsaar, da Th. Stauning var rigsminister, Bertel Dahlgaard Indenrigsminister, R. Lassen Amtsmand over Svendborg Amt og C. Tønnesen Borgmester i Svendborg Købstad, nedlagdes Grundstenen til Svendborg Kommunes administrationsbygning…”

Grundstenen kan man se i rådhusets foyer. Her finder man også en mindetavle for de faldne i Svendborg under den tyske besættelse 1940 – 1945.

1939: Indvielse af det nye rådhus, der har kostet lige knap 600.000 kr. Festmiddagen i den forbindelse bestod af suppe, tarteletter, dyreryg og is.

1940: Niels Hansen bliver færdig med udsmykningen af byrådssalen. Pris 30.000 kr. Det daværende Svendborg Amt låner salen gratis og betaler i taknemmelighed en tredjedel af prisen for  udsmykningen.

1992: Rådhuset bliver udvidet.

2006: Renovering af byrådssalen

Herred betyder et stort administrativt område, og man brugte det ironisk om et område, der er småt, men som så til gengæld får et stort navn. Førhen gik Svendborgs bygrænse bag Wiggers Fabrik, og
Ramsherred var en smal bagvej ind i byen.

Første del af gadenavnet Rams betyder ”den der løber med varerne eller pengene i sækken”.
Byens borgere har sikkert gennem tiden haft megen morskab ud af, at rådhuset skulle ligge på netop den gade.

Ordet rams kan også betyde, ”den der køber på slump”.

En af rådhusets genboer, Borgerforeningen, blev bygget i 1884. I 2010 gennemgår den en omfattende
renovering, og der laves en tilbygning med facade og indgang lige overfor rådhuset. Der er hermed
skabt fornyet opmærksomhed om Ramsherred.

Mange af malerierne stammer fra Carl Th. Møllers samling, der er givet til kommunen over flere omgange. Carl Th. Møller var byens store kunstmæcen, der også har doneret statuen Svendborgpigen, der står på et grønt område ved Niels Hansens Vej. Statuen blev givet i anledning af byens 700 års købstadsjubilæum.

Carl Th. Møller blev en særdeles succesrig møbelhandler i Svendborg. I sine unge år tog han til
Tyskland og Schweiz på en kombineret arbejds- og dannelsesrejse, der blev afbrudt af 1. verdenskrigs udbrud. Han skyndte sig hjem og fik i 1916 etableret egen butik i Brogade 33. På det tidspunkt var han kun 24 år, og da man skulle være mindst 25 år for at drive selvstændig forretning, måtte han søge en særlig tilladelse.

Malerisamlingen, som hænger spredt flere steder i byen i dag, gav Carl Th. Møller første del af i
anledning af sit eget 50 års jubilæum som forretningsdrivende. I en portrætartikel om Carl Th. Møller
forklarer han, hvorfor han vil give byen kunstgaven.

”Jeg har altid interesseret mig for vores gode sydfynske malere, og jeg har gennem ca. 50 år erhvervet mig min betydelige samling, bl.a. af Jacob Jørgensen, Sophus Poulsen, Nils Hansen, Hagedorn-Olsen og vores helt lokale malere. Jeg kan tilføje, at det har været min hustrus mening og min mening at skabe en samling, som kunne blive i Svendborg.”

Ved Carl Th. Møllers død testamenterer han endnu en stor del af samlingen til kommunen, og efter
hustruens død kommer sidste del af samlingen i Svendborgs varetægt.

På gangen bag byrådssalen hænger et maleri af Niels Hansen fra 1928. Motivet er et søslag med Skattertårnet involveret.

Det er ren fantasi. Svendborg har aldrig været i krig på den måde. Skattertårnet er antageligt blevet revet ned efter Grevens Fejde. Resterne af tårnet stod på Tårnpladsen ved Skatterporten frem til 1790, hvor købmand Quist fragtede stenene op til Kyseborgstræde og anvendte dem til fundamentet under sit nye og stadigt eksisterende pakhus.

Historien vil vide, at under Grevens Fejde ville Johan Rantzau (1492-1565) forfølge Lübeckerne, der
tog den syd om Fyn og ind igennem Svendborgsund. Her har der så lydt kanonskud fra Skattertårnet, men der er ingen meldinger om skibe, der blev skudt i sænk eller fundet som vrag. Der har nok
været en enkelt kanon i Skattertårnet, men slet ikke som det er malet her. Tårnet lå heller ikke så tæt på vandet. Det lå ca. 75 meter op ad skrænten. Niels Hansen er blevet inspireret, og så tolker han en historie. Resultatet af episoden blev, at Lübeckerne vendte om, og de blev taget til fange. Området Rantzausminde er opkaldt efter Johan Rantzau.

Det er ikke just reklamebilleder fra Svendborg, Niels Hansen har malet i byrådssalen. Det er kunst.
Som han selv ser skibene med rust. Det er ikke Svendborg som en blomstrende industriby. Det er
følelser, som han maler. Og det bugtende landskab fra Tåsinge, er et landskab, som ville være meget
besværlig for bønderne at udnytte, så det er ikke landbruget, han har malet. Han holder afstand fra at
skulle sælge et budskab. Han maler, som han ser landskabet og stederne.

Svendborg har altid været kendt for, at her er højt til loftet med mange kunstmalere, musikere og
forfattere som fx Tom Kristensen, Johs. Jørgensen og Karin Michaëlis. Svendborg har ofte udvist
stor åbenhed og har anerkendt, at der er et behov for kunstnere. I dag er Svendborg fx landets eneste
kommune med et stadsensemble tilknyttet.

Niels Hansens naturmaleri

Vi står i tårnet på Bregninge Bakke og ser ind mod Svendborg. Vi ser Svendborgsund til venstre, og
Svendborg er den lille lyserøde klat. Vi ser Sct. Jørgens kirke til venstre. Vi ser ud over det sydfynske
landskab. Husene putter sig. Det er et levende landskab. Der er ikke nogen planlægger, der har været
inde over her. Vejen snor sig levende. Det er ikke landbruget, han vil male. Det er naturen, landskabet.

Niels Hansens havnemaleri

Det er et spraglet maleri, der viser mangfoldigheden på havnen. Det gule pakhus har vi stadig. Eddikefabrikken er væk. Vi ser havnepladsen ud mod det område, vi i dag kalder for ”Mudderhullet”.
Til venstre ser vi de sidste strandgrunde, hvor bådene ligger. I årene 1870 til 1901 blev de sidste
strandretter inddraget, da molerne rundt om havnen blev anlagt. Nu er der kun disse 5-6 stk. tilbage.
Vi ser Christiansmøllen til højre, Vor Frue Kirke og Sct. Nicolai Kirke til venstre. Og så har vi en duc
d’albe ude i havnen. Hvis man ikke kunne lægge til inde ved kajen, lagde man til ved duc d’alben. Til
højre har vi området, hvor færgerne Hjortøboen og Ærøskøbings lejer er i dag. Dengang havde vi en
jernbanefærge til Ærø. Og vi ser det gamle tårn på det gamle Hotel Svendborg. Det var der, Sixten
Sparre og Elvira Madigan boede, indtil de flygtede fra regningen til Troense og sammen fandt deres
tragiske endeligt. Toldboden er trukket tættere på end den i virkeligheden er. Eddikeværket lå tomt i
mange år, før man efter en ny lokalplan i 1980’erne fik anlagt parkeringsplads og bygget en kopi af
det gule pakhus.

Niels Hansens flydedokmaleri

Maleriet er inspireret af et fotografi fra omkring 1930. Vi står på bolværket ved Baagøe og Riber og
kigger over på flydedokkerne.

I en artikel fra 1940 kan man læse følgende:
”Svendborg er havnebyen, og Niels Hansen er havnens internationale maler som ingen anden, derfor er ogsaa billedet fra skibsværftet saa langt det bedste, kompositionen af de mange vandrette linier, som skæres af de lodrette linier, som skibsmasterne i fortsættelse af skibsskrogene giver, er fortrinlig, billedet har en fortrinlig dybdevirkning trods det, at der egentlig ikke er en horisontlinie, farverne i deres vinterlige renhed svarer smukt til kompositionen. Niels Hansen har aldrig lavet et smukkere billede af skibe og vand end dette.”

I 2006 står C & W arkitekter fra Svendborg for en renovering af byrådssalen. Det var nødvendigt at
renovere salen, da kommunen pga. kommunesammenlægning gik fra at have 21 byrådsmedlemmer til
at have 29. 

De røde stole i salen er produceret af Svendborg-firmaet Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S. Rundbordet er produceret af Magnus Olesen A/S.

Før renoveringen sad byrådsmedlemmerne i en halvcirkel, hvis åbning vendte mod borgmesterens plads. Borgmesteren var placeret på et podium – med viceborgmester og kommunaldirektør på hver side.

I dag er salen bygget op, så byrådsmedlemmerne sidder i en ellipse.

Byen har en lang søfartshistorie. Bl.a. har rederiet A. P. Møller – Mærsk A/S sine rødder i Svendborg, og de har holdt fast i tilknytningen. Hr. Møller er i dag æresborger i Svendborg, og byens
borgmesterkæde er doneret af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal.