Klimahandleplan

For ikke særligt mange år siden var klimaforandringerne et fænomen, de færreste af os forstod alvoren af. Det var noget, der ville ske langt ude i fremtiden, langt fra Danmark. Og hvis
det endelig skulle være, ville det da ikke skade med lidt flere lune sommeraftener.

Sådan er der ikke mange, der tænker længere. Tværtimod. For hver tredje vælger var klima og
miljø blandt de tre mest afgørende emner for, hvor de satte deres kryds ved kommunalvalget i
2021. Det er næsten en fordobling alene siden valget 2017. Og vi ved, at borgerne i Svendborg
Kommune er mere end almindeligt optagede af klimaforandringerne.

Det er ingen tilfældighed. Med 179 kilometers kyst, lavtliggende beboede øer, sårbare landområder, kystbyer og en hovedby med havnen liggende for foden af stejle bakker går svendborgegnen nemlig ikke fri for konsekvenserne af klimaforandringerne.

Men vi er også selv en del af årsagen. Måden, vi har indrettet os på – i fællesskab og hver især – er
ganske enkelt ikke bæredygtig.

Som mennesker, som borgere og ikke mindst som politikere har vi derfor et stort ansvar. Vi skal begrænse forandringerne af vores klima. Og vi skal begrænse skaderne af de klimaforandringer, vi allerede oplever i dag.

Helt konkret skal vi mindske drivhusgasudledningen og beskytte vores byer og borgere mod de
klimaforandringer, vi allerede oplever, og som vi ved, kun bliver værre.

Som kommunalbestyrelse har vi et særligt stort ansvar. Vi har nemlig muligheden for at skabe
forandring. De beslutninger, vi træffer, sætter i vid udstrækning rammerne for, hvad vores
borgere og virksomheder kan gøre. Det er os, der kan gøre det let at træffe klimavenlige valg –
store som små.

Klima og bæredygtighed har heldigvis længe været en høj prioritet i Svendborg Kommune. Vi
har en ambitiøs klima- og energipolitik.

Byplanlæggere fra hele landet kommer til os for at se, hvordan vi klimasikrer Svendborg Havn
med respekt for historien.

Men vi skal op i tempo, hvis virkeligheden ikke skal indhente os.

Verden forandrer sig med en overvældende hastighed. Gang på gang melder aviserne om nye
klimarekorder. Den tørreste sommer. Den vådeste vinter.

Senest har krigen i Ukraine med al tydelighed vist os, hvor skrøbelige vores samfund er, så længe vi er afhængige af fossile brændsler – og dermed også af dem, der producerer dem.

Helt grundlæggende handler den grønne omstilling derfor om at forme det gode liv med
omtanke for planeten og verden omkring os. Det samfund, vi giver videre til vores børn, børnebørn
og flere kommende generationer, skal være bæredygtigt i bred forstand.

Med Svendborg Kommunes første klimahandleplan har vi sat retningen mod en
mere bæredygtig fremtid.

Senest i 2050 skal hele kommunen være både klimaneutral og robust over for klimaforandringerne.
Klimahandleplanen viser vejen derhen.

Men den sværeste opgave venter stadig forude: at gøre planen til virkelighed.

Dén opgave kan vi som kommunalbestyrelse ikke løse alene. Vi har brug for, at vores borgere
og virksomheder løfter sammen med os. Ikke mindst når vi skal træffe de svære beslutninger,
som griber ind i både hverdagen og landskabet.

God læselyst!

Bo Hansen
Borgmester i Svendborg Kommune

Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede os på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.

Da Svendborg Kommune i 2020 tilsluttede sig det landsdækkende klimapartnerskab DK2020, forpligtede vi os til at udarbejde, vedtage og implementere en klimahandleplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger.

Det betyder, at hele kommunen skal være klimaneutral og robust over for konsekvenserne af klimaforandringerne senest i 2050.

Nærværende klimahandleplan er blevet til på dén baggrund. Den sætter således retningen for Svendborg Kommunes langsigtede klimaindsats frem mod 2050. 

Klimahandleplan 2022 er den første – men ikke den sidste. Den skal som udgangspunkt revideres hvert fjerde år, hvor vi kan skrue både op og ned for de forskellige indsatser, afhængigt af hvor langt vi er fra mål, og hvordan verden omkring os udvikler sig.

Klimahandling efter international standard

Svendborg Kommunes klimahandleplan lever op til den internationale standard for ambitiøs klimaplanlægning, som bynetværket C40 Cities står bag. I Danmark har den grønne tænketank CONCITO med støtte fra Realdania oversat C40’s standarder til kommunernes klimaarbejde i DK2020, som Svendborg Kommune sammen med 94 andre kommuner er en del af.

C40 stiller høje krav til, hvad en klimahandleplan skal indeholde: Den skal pege på konkrete handlinger, dække alle sektorer, opstille ambitiøse delmål og udstikke en proces for, hvordan der følges op på indsatserne.

Desuden skal den ikke kun forholde sig snævert til klima, men også tage hensyn til eksempelvis sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved de enkelte indsatser. Med andre ord skal den være bæredygtig i bred forstand.   

Et lokalt, nationalt og internationalt ansvar

På COP21 i Paris i 2015 indgik de 196 medlemslande af FN’s klimakonvention en juridisk bindende aftale om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader – og helst 1,5 grader. Med aftalen har landene forpligtet sig til at fremlægge nationale reduktionsmål, som bidrager til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser.

I Danmark har vi med klimaloven fra 2020 sat et nationalt mål om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030 målt i forhold til 1990. Siden er der indgået en lang række klimaaftaler om alt fra forskning i grønne teknologier til transport og landbrug, der til sammen viser en stor del af vejen til 2030.

I Svendborg Kommune mener vi, at vi også lokalt har et ansvar for at bidrage til at indfri de nationale og internationale mål. Derfor har vi sammen med de øvrige fynske kommuner en ambitiøs målsætning om at reducere CO₂-udledningen på Fyn med 80% i 2030 i forhold til 1990 og en vision om et klimaneutralt Fyn uden affald i 2040. For at nå det fælles fynske mål i 2030, skal Svendborg bidrage med en CO₂-reduktion på 70%. Desuden har vi selv i Svendborg Kommune et mål om, at kommunen som geografisk enhed skal være 100% omstillet til vedvarende energi i 2040 og allerede i 2030 for kommunen som virksomhed.

Svendborg Kommunes mulighed for at nå disse og en lang række andre klimamål afhænger langt hen ad vejen af de beslutninger, der bliver truffet på nationalt og internationalt niveau, og som kan have stor betydning for de incitamenter, virksomheder, institutioner, foreninger og borgere såvel som kommunen har for at gennemføre den grønne omstilling. Dertil kommer den teknologiske udvikling, ændringer i befolkningens holdninger og adfærd, økonomiske konjunkturer – og meget mere. 

En fælles indsats på tværs af kommunen, borgerne og virksomhederne

Den lokale klimaindsats afhænger dog ikke kun af udviklingen i resten af Danmark, EU og verden. Også lokalt i Svendborg Kommune er der mange faktorer, der har betydning for, om vi kan indfri vores klimamål – og kommunen kan ikke løfte opgaven alene.

Kort fortalt hænger graden af Svendborg Kommunes indflydelse ikke nødvendigvis sammen med potentialet for at skabe forandring. Kommunens drift, som vi har direkte indflydelse på, står kun for ca. 2% af den samlede CO₂-udledning for kommunens geografi. Tilsvarende er det som udgangspunkt den enkelte grundejer, som har ansvaret for at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra regnvand og stigende havvand.

Svendborg Kommunes drift står kun for 2% af den samlede geografiske CO₂-udledning.

Skal vi indfri vores klimamål, kræver det derfor en omfattende, fælles indsats, ikke kun fra kommunen, men også fra virksomheder, institutioner, foreninger og borgere – og naturligvis et godt samarbejde.

I konkretisering af klimaindsatserne er der lagt vægt på de handlinger, som kommunen har muligheder for at medvirke til i sin egenskab af de fire kommunale roller, som er beskrevet herunder.

Kommunens fire roller

Svendborg Kommune vil på tværs af klimahandleplanens mange indsatser indtage forskellige roller, som har hver deres muligheder og begrænsninger.  

• Som virksomhed kan kommunen gå foran med det gode eksempel ved at energioptimere bygninger, omstille kantinedriften til mere klimavenlig mad, udskifte benzin- og dieselbiler med elbiler og meget mere.
• Som medejer af forsyningsselskaber og via ejerstrategier kan kommunen trække selskaberne i en grønnere retning.
• Som myndighed og planlægger kan kommunen stille krav, der fremmer den grønne omstilling, og indtænke klimatilpasning i bygge- og anlægsprojekter, lokalplaner og kommuneplan.
• Som facilitator kan kommunen tage initiativ til samarbejder og partnerskaber, understøtte projekter, oplyse og motivere til adfærdsændringer mv.

Partnerskaber

Fordi klimaindsatsen i høj grad afhænger af, at virksomheder og borgere foretager de nødvendige investeringer og ændrer deres adfærd, er det vigtigt, at indsatserne er udviklet med de behov og udfordringer for øje.

Som en del af udviklingen af klimahandleplanen har vi derfor arbejdet aktivt med partnerskaber, både i form af forberedelse af nye partnerskaber og integrering af klima i eksisterende samarbejder og partnerskaber og i form af udvikling af en model for kommende partnerskaber med erhvervslivet samt fælles fynske partnerskaber. Eksempelvis er vi for nylig indgået i partnerskabet POGI, Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.

Nye partnerskaber kan både være partnerskaber, som Svendborg Kommune medvirker til at etablere lokalt i kommunen og eventuelt deltager i, og partnerskaber, som opstår uden kommunens deltagelse.  

Desuden har vi også i udviklingen af klimahandleplanen arbejdet med andre former for inddragelse af erhvervslivet, f.eks. et stort dialogmøde om CO₂-reducerende indsatser og en workshop for professionelle madaktører i Svendborg Kommune. I videreudviklingen og implementeringen af de enkelte indsatser vil inddragelse i andre former end formelle partnerskaber fortsat spille en stor rolle.

Lokalt engagement

Rigtig mange borgere og lokalsamfund ønsker at være aktive deltagere i den grønne omstilling.

Borgerne i Svendborg Kommune bekymrer sig mere om klimaet end borgerne i mange af de andre syddanske kommuner. Næsten ni ud af ti bekymrer sig i høj grad eller i nogen grad om konsekvenserne af klimaforandringerne. Heldigvis afspejler det sig også i et stort engagement. Der er således flere borgere i Svendborg, der mener, de gør noget for klimaet i hverdagen, end gennemsnittet for Region Syddanmark (Kontur 2021).

Det engagement vil kommunen arbejde målrettet for at styrke, både ved at inddrage borgere og lokalsamfund i beslutninger, ved at klæde dem på til at træffe klimavenlige valg med den rette viden og ved at facilitere og understøtte borgerdrevne tiltag, dér hvor det kan lade sig gøre.

Svendborg Kommune har allerede gennem mange år samarbejdet med borgere om klimaindsatser, eksempelvis i forbindelse med opstilling af vedvarende energianlæg og arbejdet med klimatilpasning af Svendborg Havn. Udviklingen af Svendborg Kommunes klimahandleplan bygger videre på dette mangeårige samarbejde – et samarbejde, som ikke stopper, før vi er i mål med vores klimamål.  

Derudover vil vi fortsætte og styrke kommunens arbejde med at oplyse borgerne om klimaforandringernes årsager, konsekvenser og løsninger og dermed klæde dem på til at træffe klimavenlige valg. For eksempel har kommunens folkeskoler i flere år haft et stærkt fokus på klima, miljø og bæredygtighed i undervisningen, og hvert år afholder vi i samarbejde med den lokale NGO Go2Green en klimauge.

Opbygningen af klimahandleplanen

Svendborg Kommunes klimahandleplan følger to hovedspor: klimaneutralitet og klimarobusthed.

Hver især indeholder de en række fokusområder, som er udvalgt på baggrund af Svendborg Kommunes klimaregnskab og de lokale klimaudfordringer i relation til tilpasning og forebyggelse:

• Klimaneutralitet
  • Energi
  • Transport og mobilitet
  • Landbrug og skovbrug
  • Affald
  • Fødevarer
• Klimarobusthed
  • Vand (skybrud, stormflod, kysterosion)
  • Varme
  • Tørke

Inden for hvert fokusområde har vi udpeget, hvilke indsatser og delmål, der er nødvendige for at nå de langsigtede mål om at være en klimaneutral og klimarobust kommune senest i 2050.

Endelig er der på tværs af de to hovedspor en række indsatser, som er fælles for de to spor. I alt er der udpeget 49 indsatser.

Igangværende såvel som nye indsatser

Klimahandleplan 2022 peger både på en række indsatser, som kommunen selv skal stå for, og indsatser, som skal videreudvikles og implementeres i tæt samarbejde med lokale aktører og borgere.

På tidspunktet for vedtagelse af klimahandleplanen er der ikke truffet politisk beslutning om finansiering til alle handlinger under de 49 indsatser. Det vil ske løbende frem mod 2050.

Til Klimahandleplan 2022 hører der et indsatskatalog, hvor indsatserne er nærmere beskrevet. Her fremgår også, hvilke handlinger der er i gang, og hvilke der endnu ikke er.

Svendborg Kommune har i mange år arbejdet aktivt for at nedbringe CO₂-udledningen, især – men ikke kun – fra kommunens egen drift. Kommunens CO₂-udledning står dog kun for 2% af den samlede udledning inden for kommunegrænsen, så endnu flere skal bidrage, hvis vi skal nå i mål.

Svendborg Kommune bygger videre på et godt fundament. I mere end et årti har vi arbejdet seriøst med at nedbringe CO₂-udledningen, især fra egne aktiviteter, men også fra borgere og virksomheders aktiviteter og forbrug. Det har vi gjort gennem samarbejde med lokale klimaaktører som GO2Green. 

Siden 2013 har Svendborg Kommune haft fokus på både energibesparelser og omstilling til vedvarende energi. Kommunen har eksempelvis fra 2013 til 2020 investeret 58 mio. kr. i energioptimering af kommunale bygninger med en årlig CO₂-reduktion på 1.265 ton og en årlig besparelse på 3,3 mio. kr. Ligeledes er kommunen godt i gang med omstillingen af de kommunale køretøjer til 100% el. I september 2022 har kommunens bilpark, som består af 234 biler, rundet 50 rene elbiler. Endelig har kommunen givet tilskud til snart 500 energitjek af private boliger, hvoraf over halvdelen efterfølgende har gennemført energirenoveringer. Blot for at nævne nogle få eksempler.

I 2019 vedtog vi en ambitiøs Klima- og Energipolitik med konkrete mål for, hvornår kommunen skal være omstillet til vedvarende energi. Det gælder for kommunen som virksomhed i 2030 og for kommunen som geografisk område i 2040. Tilsvarende har vi sammen med de fynske kommuner formuleret visionen ”Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid” med fælles mål.

Svendborg Kommunes klimaregnskab

En internationalt udbredt og anerkendt måde at opgøre en virksomheds – eller en kommunes – drivhusgasudledning på er i de tre kategorier scope 1, 2 og 3:

• Scope 1: Energiforbrug fra bygninger, transport og industri (olie, benzin, diesel) samt landbrugets udledninger (dyr, gødning, jord)
• Scope 2: Energiforbrug fra forsyningsnettet (fjernvarme, el, gas)
• Scope 3: Udledning forbundet med forbrug af varer, som er produceret uden for kommunens grænser, men forbruges i kommunen (tøj, elektronik, møbler, fødevarer osv.)

Svendborg Kommunes klimaregnskab for det geografiske område er udarbejdet med udgangspunkt i Energistyrelsens Energi- og CO₂-regnskab, der opgør udledningerne i de to første kategorier. Det giver en CO₂-udledning på 5,8 ton CO₂ per indbygger.

Der findes endnu ikke en fælles standard for, hvordan man beregner CO₂-udledningen fra forbrug, altså scope 3. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, hvor stort et klimaaftryk vi i realiteten har i Svendborg Kommune. Dog giver CONCITO’s beregninger et kvalificeret bud på 17 ton CO₂ per dansker, hvilket tegner et alvorligt billede af danskernes reelle klimaaftryk. 

Klimahandleplanen tager udgangspunkt i år 2019, som er vores seneste opgørelse for hele kommunens geografi. Baseret på den opgørelse og med effekter af de indsatser, denne klimahandleplan indeholder, har vi beregnet, hvad vores udledning i 2030 og 2050 vil være.

Samtidig skal vores delmål om 70% reduktion i CO₂-udledning ses i forhold til vores baseline, som er 1990.

CO₂-udledningen i Svendborg Kommune

Den samlede CO₂-udledning er fra 1990 til 2019 reduceret med 49% fra 665.000 ton til 340.000 ton.

Drivhusgasudledningen fra Svendborg Kommune som virksomhed, det vil sige kommunens drift, indgår i det samlede klimaregnskab for kommunes geografi. Kommunens drift udledte 7.900 ton CO₂ i 2019. Udledningen kommer hovedsageligt fra bygningernes varme- og elforbrug samt brændstof til færger og busser.

Drivhusgasudledningerne i Svendborg Kommune som geografi kommer primært fra energi (kul, naturgas, affald, olie mv.), landbrug (dyrkning af jord, husdyrs fordøjelse, husdyrgødning mv.) og transport (primært personbilskørsel).

Energi

Drivhusgasudledningen fra energi udgør 150.200 ton CO₂ og stammer primært fra afbrænding af diverse brændsler til opvarmning og elforbrug i private husholdninger, virksomheder og offentlige bygninger.

Dertil kommer udledninger fra brændstoffer brugt til non-road maskiner, som også opgøres under energi. Non-road udgør 18.970 ton CO₂.

Biomasse

CO₂-udledningen fra afbrænding af biomasse diskuteres ofte. Udledningen fra selve afbrændingen tæller ikke med i den samlede CO₂-udledning, men der bør alligevel være fokus på udfasning af affald, træ og halm til afbrænding.

Transport og mobilitet

Drivhusgasudledningen fra transport, eksklusive udenrigsfly, udgør 65.100 ton CO₂. Vejtransport udgør 91% af denne udledning, og af vejtransporten stammer 70% af udledningen fra kørsel i personbiler.

Landbrug og skovbrug

Drivhusgasudledningen fra landbruget udgør 109.700 ton CO_2e. Den stammer fra flere forskellige kilder og drejer sig ikke kun om CO₂, men også om de kraftigere drivhusgasser metan og lattergas, som henholdsvis dyrene og jordene udleder.

Hvor sætter vi ind?

Da den samlede udledning primært stammer fra forbrug af brændsler til el- og varmeforbrug, benzin- og diesel til personbiler samt fra landbrugsdrift, er det især de områder, vi fokuserer på i denne første klimahandleplan og har fastlagt indsatser for.

Indenfor energi og transport fokuseres der på at opnå energieffektiviseringer og omstilling til ikke-fossile energikilder. Inden for landbrug fokuseres der på at ændre fodring, gødningshåndtering og driften af arealerne.

På nuværende tidspunkt indgår affald i CO₂-opgørelsen på to måder. Dels som et brændsel i kraftvarmeproduktionen og dels som deponi (metanudledning). Affald er et centralt fokusområde for Svendborg Kommune. Særligt vigtigt bliver det at reducere affaldsmængderne, når Svendborg Kraftvarme forventes lukket inden for få år. Ellers eksporterer vi blot problemet til andre kommuner. Når affald i højere grad reduceres og genanvendes, vil det have en positiv effekt på drivhusgasudledningen.

Desuden fokuseres der på tværgående emner som undervisning, grønne kommunale indkøb og turisme. Det er svært at estimere en reduktion i CO₂-udledning som følge af de tværgående indsatser, men de bidrager til en reduktion inden for forbruget af varer og tjenester (scope 3) gennem adfærdsændringer og øget bevidsthed om klimaudfordringerne. Derfor er de også vigtige.

Endelig er der i klimahandleplanen også fokus på fødevarer. Det er valgt som et første fokusområde inden for forbrug af varer og tjenester (scope 3). Et øget forbrug af klimavenlige fødevarer kan hjælpe landbrugssektoren i deres omstilling, hvis der kan skabes større efterspørgsel på grøntsager, plantebaserede fødevarer og fødevarer i sæson.

Som den største arbejdsplads i kommunen og med en stor berøringsflade med borgerne har kommunen et særligt ansvar for at gå forrest med gode eksempler og reelle CO₂-reduktioner. Derfor indeholder klimahandleplanen også en række indsatser inden for kommunens egen drift.

Scenarier for reduktion af drivhusgasudledningen i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune har foretaget scenarieberegninger for, hvor langt vi kan nå i 2030 og 2050 med de nationale tiltag og klimahandleplanens indsatser.

Det ene scenarie indeholder en udvikling baseret på nationale tiltag inklusive lovgivning og politiske aftaler per 1. januar 2021. Det andet scenarie indeholder de samme tiltag plus de indsatser, som denne klimahandleplan indeholder. Indsatserne dækker alle sektorer.

Beregningerne viser, at indsatserne hjælper os til at nå 73% reduktion i CO₂-udledning i 2030 i forhold til 1990 og 81% reduktion i CO₂-udledning i 2050 i forhold til 1990. Vi når dermed ikke i mål og vil løbende være på udkig efter nye muligheder og teknologier, som kan inddrages i det kommunale arbejde.

Svendborg Kommune når 73% CO₂-reduktion i 2030 og 81% i 2050 i forhold til 1990

Den såkaldte manko – det, vi mangler at reducere i 2050 – er på ca. 129.000 ton CO₂. Heraf vil 98.000 ton stamme fra landbrugets CO_2e-udledninger (husdyr, gødning og arealer). De øvrige udledninger vil til den tid udgøres af tung vejtransport samt non-road transport i eksempelvis landbrug, skovbrug, fiskeri og byggebranchen. Landbrugets andel af non-road transporten vil udgøre næsten halvdelen.

Landbruget står for 76% af CO₂-udledningen i 2050

Udledningerne fra landbruget har kommunen ikke direkte indflydelse på. Udfordringen er desuden, at landbrugserhvervet på nuværende tidspunkt mangler redskaber og teknologier til at kunne reducere CO_2e-udledninger fra dyreholdet, gødningsopbevaringen og dyrkningen af markerne. Svendborg Kommune vil især have fokus på dialog og samarbejde med landbrugserhvervet for at finde løsninger, der kan bidrage til at nedbringe CO_2e-udledningerne. Det vil blandet andet ske via en klimapartnerskabsaftale mellem de fynske kommuner og landbrugserhvervet. Partnerskabsaftalen kan sikre, at parterne sammen hurtigt kan gribe nye muligheder i takt med ny lovgivning og teknologi.

Svendborg Kommune vil også arbejde målrettet for at etablere mere skov samt vådlægge og ekstensivere landbrugsjorde. Det vil også ske i tæt dialog med landmænd.

Det langsigtede mål med klimahandleplanen er at opnå klimaneutralitet senest i 2050. For at holde os på sporet har vi i Svendborg Kommune desuden en række delmål.

Med vedtagelsen af Klimahandleplan 2022 sigter Svendborg Kommune efter at være klimaneutral senest i 2050.

Det betyder mere konkret, at vi inden for kommunegrænsen skal nedbringe vores drivhusgasudledning til 0 eller som minimum optage en mængde CO₂ svarende til den udledning, vi har. Det kan eksempelvis ske ved skovrejsning.

Udledningerne fra vores forbrug af varer og tjenester, som produceres uden for kommunegrænsen, f.eks. elektronik, fødevarer mv., tæller ikke i dag med i kommunens klimaregnskab, da der ikke på nuværende tidspunkt findes tilstrækkeligt præcise og anerkendte opgørelsesmetoder.

At vi ikke kan måle udledningerne, er dog langt fra ensbetydende med, at de ikke findes. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet også at gennemføre indsatser rettet mod et mere bæredygtigt forbrug. I denne første klimahandleplan er fødevarer i fokus.  

Delmål frem mod 2050

Svendborg Kommune har forud for klimahandleplanen vedtaget en række mål for vedvarende energi og desuden sammen med de øvrige fynske kommuner vedtaget en Fyn2030-vision med mål for bl.a. den samlede CO₂-reduktion på Fyn. Disse delmål vil være vigtige pejlemærker for, hvordan det går med kommunens klimaindsats de kommende år.

• 100% vedvarende energi anvendt i kommunen som virksomhed i 2030.
• 70% CO₂-reduktion i 2030 på geografisk niveau målt i forhold til 1990.
• 100% vedvarende energi anvendt på geografisk niveau i 2040.

Foruden de overordnede mål og delmål har vi opsat 2030-mål for de største af fokus-områderne. Dem kalder vi vores sektormål.

Sektormål for 2030

Energi

• Fossilfri fjernvarme (spidsbelastning undtaget).
• Generel udfasning af biomasse; affald, træ og halm (minimum en halvering i 2030).
• Udfasning af 90% af oliefyrene i forhold til 2019.
• Udfasning af 65% af naturgasfyrene i forhold til 2019.
• Etablering af tre vindmøller på 150 meter og 84 ha solcelleanlæg.
• Stiftelse af mindst ét energifællesskab med kommunen som deltager.

Transport og mobilitet 

• 100% eldreven kommunal bilpark.
• 100% eldrevne Fynbus-ruter.
• Fossilfrie kommunalt ejede færger.
• Mobilitetsplanen er vedtaget.

Landbrug og skovbrug

• Etablering af 200 ha skov inden for Skovmølleværkets opland.
• Indgåelse af fælles fynsk samarbejdsaftale med landbruget.

Affald og ressourcer 

• 80% genanvendelse af plastaffaldet fra husholdningerne.
• 70% genanvendelse af det øvrige husholdningsaffald.

Svendborg Kommune er med sin topografi og kystnære beliggenhed særligt udsat over for fremtidens ekstreme vejrhændelser. Især oversvømmelser fra skybrud og stormflod kan have store konsekvenser for både samfund, mennesker, økonomi, natur og miljø.

Klimaforandringerne ændrer livsvilkårene for mennesker, dyr og natur overalt på kloden. Det står ikke til diskussion.

Men hvor omfattende klimaforandringerne bliver, f.eks. stigningen i temperaturen og variationerne i nedbøren, kan vi ikke sige med sikkerhed. Det afhænger af, hvor store mængder drivhusgasser, vi udleder. Vi ved altså, at klimaet forandrer sig, men ikke hvor meget og i hvilket tempo.

Vi har i Svendborg Kommune opdateret vores analyser og tilhørende kort for klimatrusler til den viden, vi har i dag. Det er hensigten at opdatere datagrundlaget ved fremtidige revisioner af kommuneplanen, hvor eksisterende prioritering for stormflod og skybrud også opdateres. For nuværende er Den Blå Kant ved og omkring Svendborg Havn det højest prioriterede område.

Fremtidens klima

På baggrund af de opdaterede data for nutid og fremtid fra DMI's klimaforudsigelser og anbefalinger til valg af klimascenarier og tidshorisont kan vi overordnet pege på nedenstående forventede klimaændringer frem mod år 2100.

• Forår: Højere vandstand, tørke, højere temperatur 
• Sommer: Flere skybrud, flere hedebølger, højere vandstand, højere temperatur 
• Efterår: Højere vandstand, højere temperatur 
• Mere nedbør, oftere stormflod, højere vandstand, højere temperatur

Svendborg Kommunes særlige klimaudfordringer

Kystdirektoratets prognoser for det sydlige Fyn viser, at havet forventes at stige op til 56 cm mod slutningen af århundredet. Det vil have stor indflydelse på forholdet mellem land og hav i Svendborg Kommune.

Storme vil erodere kyster, og den stigende vandstand vil skabe hyppigere oversvømmelser i de kystnære områder i kommunen.

Med andre ord vil Svendborg Kommune med sin topografi og kystnære beliggenhed i høj grad blive påvirket af fremtidens klimatrusler.  

Klimatilpasning i Svendborg Kommune har derfor fokus på at sikre, at kystbyer og øvrige tætbeboede områder, kyststrækninger og det åbne land gøres mere robust over for en øget risiko for især oversvømmelser fra stormflod og skybrud, men også kysterosion og på længere sigt varme og tørke.

Hvor sætter vi ind? 

Den aktuelle og afgørende klimatrussel i Svendborg Kommune er vand. Det gælder både øgede nedbørsmængder, hyppigere og mere intense skybrud, og stormflod. På længere sigt – hen mod midten af århundredet – vil havvandsstigninger og det terrænnære grundvand også skulle håndteres.

I de kommende år skal byerne i Svendborg Kommune således tilpasses til at kunne
håndtere øgede nedbørsmængder og skybrudshændelser, mens kystbyerne ydermere skal gøres robuste for at kunne imødegå havvandsstigninger og stormflod.

Tilsvarende forestår en klimatilpasningsopgave i at skabe robuste naturområder, ikke mindst i det åbne land, hvor vi i dag oplever, at vandløb og søer går over deres bredder med fare for vandskader på omkringliggende afgrøder og anlæg. Kommunen er endvidere opmærksom på sikring af de naturområder, hvor der er særlige internationale forpligtelser.

Vandet er dog ikke udelukkende en trussel. Vandet er også en ressource. I konkretisering af klimatilpasningsprojekterne skal vandet således bidrage med merværdi i form af nye rekreative funktioner, øget biodiversitet mv.

I den nærmeste fremtid vil der – ud fra oversvømmelseskort samt risikovurdering med tilhørende kortlægning af skadesberegninger – først og fremmest være fokus på forebyggelse og klimatilpasning af konkrete byer, kyststrækninger og naturområder samt optimering af beredskab i forhold til stormflod.

Formålet er reduktion af risikoen for skader ved skybrud og stormflod med fokus på udsatte områder.

På sigt forventes varme også at udgøre en klimatrussel, som Svendborg Kommune skal have fokus på. Perioder med intens varme betyder, at byerne i højere grad skal gøres robuste mod overophedning, mens de grønne områder og strande skal tilpasses til at kunne imødegå en forventet øget anvendelse i forbindelse med hedebølger. Det skal ske igennem naturbaserede løsninger.

Forebyggelse af klimatrusler fra tørke er ikke aktuelt presserende i Svendborg Kommune, men kræver alligevel en stigende opmærksomhed.

Med øget risiko for tørke vil der være øget risiko for naturbrande, som nødvendiggør en optimering af beredskabet. Tørke vil også påvirke den naturlige vandcyklus og dermed skabe behov for indsatser, der skal sikre tilstrækkeligt rent drikkevand for borgere og virksomheder samt en stedvis tilpasning i forvaltningen af særlige naturområder, som skal sikre, at arealerne ikke udtørrer.

Vind vurderes ikke aktuelt at udgøre en klimatrussel i Svendborg Kommune, men kan medtages i senere revisioner af klimahandleplanen.

Vi har taget de første skridt 

Svendborg Kommune har gennem en årrække arbejdet strategisk med at afbøde de forventede trusler fra fremtidens klimaforandringer. Allerede i 2013 blev klimatilpasningsplanen for Svendborg Kommune udarbejdet som tillæg til den daværende kommuneplan.

I den seneste kommuneplan for Svendborg Kommune 2021-2033 er de overordnede klimamål indarbejdet. Kommuneplanen fastsætter, hvordan kommunen vil imødekomme de udfordringer, som klimaforandringerne medfører.

Desuden er der oplistet mål inden for klimarobusthed i Spildevandsplan 2020-2030.

Svendborg Kommune skal ruste sig til at imødekomme fremtidens klimaforandringer ved at tilpasse byerne, kysterne og det åbne land, så vandet kan bruges som en ressource og som et rekreativt element.

Klimaet forandrer sig, og ekstreme hændelser som skybrud, udbredt tørke og oversvømmelser fra havet er scenarier, som Svendborg – og alle andre kommuner – skal forholde sig til.

Aktuelt udgør skybrud og stormflod de væsentligste udfordringer for Svendborg Kommune.

Håndtering af stigende grundvandsstand samt fremtidens forventede temperaturstigninger vil på længere sigt blive en udfordring. De fylder mindre i denne første klimahandleplan, men de vil få en større plads i de næste klimahandleplaner. Vind udgør ikke en risiko i de næste mange år, og vil derfor først blive håndteret i senere klimahandleplaner.

Som nævnt i det forrige afsnit indeholder Svendborg Kommunes kommuneplan allerede overordnede mål og visioner for klimarobusthed. 

Med afsæt heri, er der opstillet kortsigtede og langsigtede delmål for de tre fokusområder vand (skybrud, stormflod og kysterosion), varme og tørke. Der henvises til yderligere delmål i klimaplanens indsatskatalog.

Skybrud

2030

• Svendborg Kommune har i samarbejde med Svendborg Vand & Affald fastlagt niveauet for klimatilpasning af kloakerede områder. Der er udarbejdet en handleplan. Planen indeholder også indsatser i forhold til klimatilpasning af kritisk infrastruktur, og den er vedtaget inden 2026. Klimatilpasning af kloaksystemerne i de højest prioriterede områder er sat i gang.
• Vandløb, som er i risiko for at forårsage oversvømmelser ved bebyggede områder og kritisk infrastruktur, er udpeget og prioriteret inden 2025. Indsatser for klimatilpasning i de højest prioriterede områder er sat i gang.
• Svendborg Kommune har udpeget områder med risici for skred og erosion samt udarbejdet et indsatsprogram for risikoområder inden 2027. De højest prioriterede tilpasningsindsatser er påbegyndt.
• Svendborg Kommune har i samarbejde med vandforsyninger udpeget risikoområder og udarbejdet en handleplan. Planen er vedtaget inden 2026. Handleplanen skal imødegå forurening af drikkevand ved nedtrængning af overfladevand. Akutte risici for nedtræning er afhjulpet i samarbejde med forsyningsejerne.
• Oversvømmelse og udtørring af naboarealer som følge af terrænændringer skal imødegås gennem lokalplanlægning og i forbindelse med nye byggetilladelser.
• Svendborg Kommune har kortlagt risikoområder, hvor der i fremtiden kan forventes terrænnært grundvand. Kortlægningen er indarbejdet i kommuneplanen og indgår som beslutningsgrundlag i lokalplanlægning.
• Svendborg Kommune har i samarbejde med borgere og erhvervsliv udviklet innovative løsninger, der giver merværdi. Det betyder, at klimatilpasningsprojekter gennemføres med tanke for samtidig at kunne skabe grønne og rekreative områder. En samtænkning der, hvor det er muligt, skaber flere kølige opholdsarealer, som befolkningen kan bruge i varme perioder. Områderne kan også bidrage til mere biodiversitet.
• Der er gennemført en informationsindsats, så alle borgere i Svendborg Kommune ved, hvad de kan gøre for at sikre deres ejendom mod skybrud.

2050

• Klimatilpasning af kloaksystemerne i de prioriterede områder er gennemført i samarbejde med Svendborg Vand og Affald. Omlægning til lokal nedsivning af regnvand foregår løbende og er iværksat, hvor det er muligt.
• Klimatilpasning for at imødegå oversvømmelser fra vandløb er gennemført for alle de prioriterede områder.
• Alle prioriterede klimaindsatser i områder med risiko for erosion og skred er udført.
• Svendborg Kommune har i samarbejde med vandforsyninger sikret drikkevandsforsyning-er mod nedtrængning af overfladevand.
• Vand indgår som element i planlægningen og vand indtænkes rekreativt i bygge- og renoveringsprojekter og andre udviklings-projekter. Nye projekter sikres mod over-svømmelser fra skybrud.

Stormflod

2030

• Svendborg Kommune har vedtaget en opdateret handleplan for det højest prioriterede område kaldet ”Den Blå Kant” ved og omkring Svendborg Havn. De næste etaper for klimasikring af ”Den Blå Kant” er påbegyndt. Den første etape med kystbeskyttelse af Søndre Havn er gennemført.
• Svendborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for de øvrige prioriterede risikoområder i Svendborg Kommune. Stedsspecifikke løsningsforslag er udarbejdet i samarbejde med berørte borgere. Indsatser i de højest prioriterede områder er påbegyndt.
• Svendborg Kommune har i samarbejde med øboerne på de mindre øer samt Beredskab Fyn kortlagt de lokale risici. Der er udarbejdet stedspecifikke handlemuligheder og løsningsforslag. Beredskabsplanen er revideret og behovet for et varslingssystem er afklaret.
• Svendborg Kommune har udpeget og prioriteret kulturmiljøer med risici for oversvømmelse ved stormflod samt udarbejdet stedsspecifikke løsningsforslag. Sikring af prioriterede kulturbygninger i området for ”Den Blå Kant” er påbegyndt i forbindelse med de enkelte etaper.
• Svendborg Kommune har udpeget strandenge med sårbare dyre- og plantearter. Det vil sige områder, som vil blive påvirket af det generelle forhøjede havniveau samt hyppigere oversvøm-melser ved stormflod. For udpegede og prioriterede strandenge er der vedtaget en handleplan.

2050

• ”Den Blå Kant” ved og omkring Svendborg Havn er klimatilpasset mod stormflod til det besluttede sikringsniveau. Sammen med de berørte borgere er stedsspecifikke klimatilpasningstiltag i de øvrige prioriterede områder i Svendborg Kommune gennemført.
• De mindre, beboede øer er gjort robuste over for klimaforandringer ved gennem-førelse af klimaløsninger, der vægter en sikring af infrastrukturen.
• De prioriterede kulturmiljøer er sikret mod oversvømmelse.
• For udpegede og prioriterede strandenge er den vedtagne handleplan gennemført så risikoen for oversvømmelse er reduceret. Det kan enten være i form af klimatilpasning af eksisterende strandenge eller ved at etablere erstatningsområder.
• Alle tiltag mod oversvømmelser fra stormflod, er udført med tanke på, at de skal passe naturligt ind i det miljø, hvor de bliver opført. Klimaløsningerne må så vidt muligt ikke forhindre menneskers og/eller dyrs adgang til vandet.

Kysterosion 

2030

• Svendborg Kommune har kortlagt områder, der er udsat for erosion, samt udarbejdet stedsspecifikke løsningsforslag.

2050

• Risikoen for erosion i de udpegede områder er reduceret. Tilsvarende er den frie kystdynamik sikret på særligt interessante kyststrækninger med geologiske interesser.

Varme

2030

• Svendborg Kommune har kortlagt, i hvilke byer fremtidens hedebølger forventes at udgøre en risiko.
• Svendborg Kommune har kortlagt potentialet for reducering af befæstelsesgraden i forbindelse med renovering og nyanlæg i bymiljøer i Svendborg Kommune
• Svendborg Kommune har udarbejdet en strategi for øget begrønning samt udnyttelse af øgede nedbørsmængder for kommunale og private arealer.
• Klimarobusthed af de kommunale grønne arealer er sikret.
• Beredskabsplan for borgerrettet indsats med særlig fokus på sårbare samfundsgrupper i forbindelse med hedebølger er gennemført.
• Svendborg Kommune har gennemført kampagner for øget begrønning af private arealer.

2050

• Byerne i Svendborg Kommune er robuste i forhold til fremtidens hedebølger.

Tørke

2030

• Svendborg Kommune har kortlagt risikoen for naturbrande.
• Beredskab Fyn har optimeret indsatsplanerne for bekæmpelse af naturbrande.
• Der er udviklet en proces for monitorering af risikoen for vandmangel.
• Svendborg Kommune har gennemført målrettede kampagner om at spare på vandet og forebygge af naturbrande.

2050

• Risikoen for naturbrande i Svendborg Kommune er reduceret.
• Tilstrækkeligt og rent drikkevand til borgere og virksomheder er sikret.
• Prioriterede naturområder er sikret mod vandmangel.

Svendborg Kommune har prioriteret klimaindsatser i klimahandleplanen ud fra en række principper, der vægter både CO₂-reduktion og klimatilpasning såvel som bredere miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Indsatserne er prioriteret efter deres potentiale for CO₂-reduktion og klimatilpasning, men også i forhold til andre faktorer såsom bredere gevinster og merværdi, dvs. når en klimaløsning samtidig bidrager til bedre sundhed, mindre luftforurening, øget biodiversitet osv. Principperne indgår i en samlet vurdering.

Til opgørelse af samfundsøkonomisk værdi har Geo Fyn i samarbejde med bl.a. de fynske kommuner videreudviklet et værktøj kaldet Skadeøkonomi. Svendborg Kommune har anvendt værktøjet og vil i fremtiden anvende det til at udpege og prioritere områder for robusthedsindsatser.

CO₂-reducerende indsatser

• Har stort reduktionspotentiale på langt sigt
• Giver borgere, virksomheder, institutioner og foreninger incitamenter til at træffe klimavenlige valg
• Har bredere gevinster og merværdi
• Er knyttet til indsatser for klimarobusthed, hvor det er muligt

Robusthedsindsatser

• Forebygger skader i områder med høj samfundsøkonomisk værdi
• Beskytter områder eller lokationer, hvor særlige forhold, som ikke kan opgøres samfundsøkonomisk, gør sig gældende, f.eks. på de mindre, beboede øer eller kritisk infrastruktur
• Gør særligt værdifulde og udpegede naturområder modstandsdygtige
• Har bredere gevinster og merværdi
• Er knyttet til indsatser for klimaneutralitet, hvor det er muligt

Svendborg Kommune ønsker at bidrage til den nødvendige samfundsudvikling, som skal ske, for at der udelukkende produceres og forbruges vedvarende energi.

Inden for fokusområdet energi arbejder vi på tre fronter. For det første skal der overalt energioptimeres så meget som muligt. Den grønneste energi er netop den, som ikke bruges. For det andet skal borgere og virksomheder forsynes med grøn varme. Og endelig for det tredje skal der produceres mere vind- og solenergi.

Energioptimering

For at forsyningen med grøn vedvarende energi skal slå til, er det ikke bare vigtigt, at der produceres mere grøn energi; vi skal også spare så meget som muligt på energien. Derfor har alle, inklusive det offentlige, borgerne og erhvervslivet et ansvar for at sikre, at alt forbrug er optimeret. Det sker ved f.eks. at optimere bygningers klimaskærme.

Svendborg Kommune har gennem flere år energioptimeret egne bygninger og tilbudt uvildig energirådgivning til husejere, afholdt møder og webinarer med inspiration til borgere og virksomheder, blandt andet i forbindelse med den årlige klimauge. Det vil vi fortsætte med.

Fra fossil til grøn varme

I Svendborg Kommune er der ca. 24.300 opvarmede bygninger. De opvarmes i dag med naturgas (36%), fjernvarme (24%) olie (12%), biomasse (8%) og el (20 %) (inkl. varmepumper).

Tallene afspejler, at store dele af Svendborg by er opvarmet med individuelle naturgasfyr. Desuden er naturgas udbredt i mange af de mindre byer og landsbyer. Kommunen står derfor over for en væsentlig opgave i udfasningen af særligt naturgasfyr.

Kommunen har allerede – og vil fortsat have – løbende dialog med fjernvarmeværkerne om omstilling til vedvarende energikilder og udvidelse af deres forsyningsområder.

Fjernvarme produceres i dag på tre fjernvarmeværker i henholdsvis Svendborg, Skårup og Stenstrup. De er helt og delvist omstillet til vedvarende energikilder og arbejder løbende på yderligere omstilling. Biomasse (affald, træ og halm) betragtes i denne sammenhæng ikke som en vedvarende energikilde og den afbrændte mængde ønskes udfaset og minimum halveret inden 2030 i forhold til 2019 for kommunen som helhed.

Et fjerde fjernvarmeværk er stiftet og har modtaget projektgodkendelse til produktion og levering af varme fra primært en stor varmepumpe i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle.

Biogas forventes i de kommende år at udgøre en voksende andel i gasforsyningen, som dermed bliver grønnere. Vi vil være opmærksomme på at understøtte og facilitere private initiativer om lokale biogasanlæg. Vi er også opmærksomme på, at biogas fremadrettet vil blive prioriteret til andre formål end opvarmning. Derfor skal gas til varmeforsyning mindskes.

De steder, hvor fjernvarmeforsyning ikke er en mulighed, vil kommunen arbejde for at udbrede andre fælles eller individuelle løsninger baseret på eksempelvis varmepumper, jordvarme eller solceller. Kommunen vil understøtte og facilitere lokale initiativer, hvor det er muligt.

Mere vind og sol

Udfasningen af fossile brændsler til produktion af el og varme samt i transporten vil i de kommende år øge efterspørgslen på vedvarende energi, ikke mindst vind- og solenergi. Det gælder også i Svendborg Kommune, hvor det estimerede fremtidige elforbrug forventes at stige fra de nuværende 956 Terajoule (TJ) til 1390 TJ i 2030.

I 2019 blev der produceret 410 TJ fra vindmøller og solceller inden for kommunegrænsen svarende til ca. 43% af det samlede elforbrug. I 2030 forventes flertallet af de eksisterende vindmøller fortsat at være i drift, og derudover er der truffet beslutning om, at der kan igangsættes planlægning for yderligere tre vindmøller á 150 m samt 84 ha solceller. Det vil tilsammen dække ca. 52% af det samlede forventede elforbrug i 2030.  Derudover vil kommunen importere strøm produceret andre steder i Danmark og på havet. Nationalt er der udmeldt planer om en stor udbygning af havvind de kommende år.

Forudsætninger og barrierer

For varmeområdet kan det være en barriere, hvis udvidelsen af fjernvarme går for langsomt, fordi mange borgere i et område i så fald kan nå at skifte til en individuel varmepumpe, inden fjernvarmeprojektet realiseres, hvormed det økonomiske grundlag forsvinder.

Udbygningen af vedvarende energianlæg som vindmøller og solceller møder ofte stor lokal modstand. Modstanden kan eventuelt minimeres, hvis projekterne baseres på andelsprincipper eller endog som energifællesskaber.

Energioptimeringer kan være dyre investeringer, både for borgere, virksomheder og kommunen. Det kræver, at investeringen kan betale sig.  

Alle indsatserne er ressourcekrævende både for kommunen og for private aktører. De er afhængige af, at finansiering er mulig. Her er statslige tilskuds- og lånemulige afgørende for gennemførelsen. Desuden kan der være nogle lovgivningsmæssige barrierer.

Svendborg Kommune vil styrke elektrificeringen af især personbiler, sikre bedre og mere smidig mobilitet samt gøre den offentlige transport fossilfri.

I Svendborg Kommune udgør personbilskørsel næsten 80% af CO2-udledningen fra vejtransporten og 70% af udledningen fra den samlede transport (indenrigsfly, tog, færger og vejtransport). Derfor vil vi rette fokus på elektrificering, og hvordan borgerne transporterer sig – samt hvad der skal til for at ændre det nuværende adfærdsmønster.

Som ejer og medejer af både offentlige busser og ø-færger har vi desuden et stort ansvar for at gøre den offentlige transport fossilfri.

Elektrificering

Ifølge Danmarks Statistik har ca. 68% af husstandene i Svendborg Kommune mindst én bil til rådighed. Landsgennemsnittet er ca. 62%. I en provinskommune med store afstande som i Svendborg Kommune er mange borgere afhængige af deres bil for at komme på arbejde, til uddannelse og fritidsaktiviteter. Behovet for privatbiler vil med al sandsynlighed også fremover være stort. Derfor finder vi det vigtigt at bidrage til en hurtig omstilling til elbiler.

Det kan ske ved at styrke ladeinfrastrukturen, så det bliver nemmere at transportere sig med elbil i Svendborg Kommune. Kommunen har på baggrund af data fra DTU og Dansk Elbil Alliance samt seneste Transportvaneundersøgelse konkluderet, at 81% af kommunens borgere parkerer på egen grund, mens 14% deler fælles parkering i bolig- og ejerforeninger, og kun 5% parkerer på vej eller offentligt parkeringsområde. De to sidstnævnte grupper har sammen med pendlere, gæster og turister behov for offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur. Det vil vi være med til at sikre i dialog og samarbejde med ladeoperatører, boligforeninger og virksomheder.

Grøn offentlig transport

Inden for kommunegrænsen eksisterer tre regionale busruter, tre bybusruter, 13 lokalruter og otte uddannelsesruter. Alle ruter betjenes af konventionelle dieselbusser. Svendborg Kommune ønsker alle busserne udskiftet til elbusser og har igangsat arbejder herfor. Kommunen udbyder ruterne via et samarbejde med FynBus. I takt med at ruterne skal udbydes på ny, vil vi stille krav om, at ruterne skal betjenes af elbusser.

Svendborg Havn har en vigtig rolle som knudepunkt for ø-færgerne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø. Svendborg Kommune ejer og driver ruterne til Drejø, Skarø og Hjortø samt veteranfærgen Helge, der sejler for turister i sommerhalvåret. Færgen Højestene sejler flere gange dagligt til Drejø og Skarø, mens Hjortø betjenes af en mindre færge, hvor ture for en stor del af året skal forudbestilles.

Ærøfærgerne ejes og drives af Ærø Kommune, som har besluttet, at færgerne skal erstattes af elfærger inden 2035. Svendborg Kommune har også planer om at indsætte nye fossilfrie færger til Drejø, Skarø og Hjortø inden 2030. Som udgangspunkt arbejder vi for, at det bliver elfærger. Desuden undersøger Svendborg Havn, hvilke muligheder der er for, at veteranfærgen Helge kan overgå til fossilfri drift inden 2030.

Bedre mobilitet

Det er ikke nok at satse på elektrificering af transporten. Bedre mobilitet er af stor betydning for både trængslen, klimabelastningen, borgernes sundhed og kommunens attraktivitet. Mobilitet handler om muligheden for at bevæge sig over afstand, altså om at komme fra A til B. Mobilitet er grundlaget for vores hverdagsliv og vores muligheder for at komme i skole, til uddannelse, på arbejde, til fritidsaktiviteter, købe ind samt besøge venner og familie. Samtidig er mobiliteten afgørende for virksomhedernes muligheder for at få varer og tjenesteydelser bragt ud.

For at tilbyde en god og bæredygtig mobilitet vil vi undersøge transportstrømmene samt borgeres og virksomheders mobilitetsvaner og -behov. Undersøgelsen skal danne baggrund for en mobilitetsplan. I selve mobilitetsplanen beslutter vi, hvordan vi vil arbejde med og prioritere løsninger, som kan sikre, at mobilitet, bæredygtighed og det gode byliv kan kombineres.

Forudsætninger og barrierer

For transportområdet kan det være en barriere, hvis der er mangel på råvarer og komponenter til elbiler, busser, færger og til ladestandere. Det kan forsinke udbredelsen af dem. For færgerne kan det desuden være en udfordring, hvis ikke alternative teknologier er tilstrækkeligt udviklet.

I forhold til at ændre borgernes mobilitetsvaner og behov er det en barriere, at minimering af personbilskørslen i høj grad afhænger af adfærdsændringer.

Alle indsatserne er ressourcekrævende både for kommunen og for private aktører. De er afhængige af, at finansiering er mulig.

Svendborg Kommune vil i samarbejde med landbrugets organisationer og lokale landmænd afsøge muligheder for fælles indsatser. Desuden vil kommunen fortsætte sit arbejde for at omlægge landbrugsarealer til skov.

Svendborg er en landkommune, og landbrugets CO2e-udledning udgør ca. en tredjedel af kommunens samlede udledning. Landbrug optager ca. 64% af kommunens areal, mens skovbrug udgør ca. 16%. Det er især husdyrenes fordøjelse og gødning samt dyrkningen af kulstofrige jorde, som giver anledning til udledning af drivhusgasser.

Udtagning af lavbundsjorde

Svendborg Kommune vurderer, at der er gode muligheder for at udtage ca. 100 ha lavbundsjorde inden for landbrugsarealerne i kommunen. Ved vådlægning og ekstensivering af driften på lavbundsjordene reduceres CO2e-udledningen, da omsætningsprocessen af det organiske materiale bremses eller stoppes. Stop for gødskning bidrager også til CO2e-reduktion. Der vil desuden være en positiv effekt på det nærliggende vandmiljø, da udledningen af næringsstoffer reduceres.

Samarbejde med landbruget

Svendborg Kommune har som myndighed meget lidt indflydelse på landbrugets udledninger, da reguleringen er bundet til national lovgivning. I kommunen vil vi derfor gerne i så høj grad som muligt udnytte vores muligheder som facilitator. Det vil vi gøre ved i et samarbejde med de øvrige fynske kommuner om at indgå en partnerskabsaftale med landbrugets rådgivningsorganisationer og herigennem arbejde for fælles projekter med fokus på nedbringelse af drivhusgasudledning. Det kan eksempelvis være en koordineret udbygning af biogasproduktionen på Fyn og større udviklingsprojekter såsom pyrolyseanlæg til biokul m.v.

Desuden afholder vi årlige dialogmøder for alle landmænd i kommunen. Her orienterer vi om relevant lovgivning og tilsynskampagner og drøfter aktuelle emner med de fremmødte. Det er oplagt at inkludere viden og erfaringsudveksling om eksempelvis ændrede dyrkningsmetoder, ændret håndtering af husdyrgødning og muligheder for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.

Mere skov

Skove i vækst optager og binder CO2 både over og under jorden. Ved brug af tømmer til møbler og byggematerialer kan perioden for CO2-bindingen forlænges og erstatte klimabelastende materialer som beton og stål. Skove kan også bidrage til fremme af grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og rekreative formål. Derfor har Svendborg Kommune i flere år arbejdet for at rejse mere skov.

I 2020 indgik Svendborg Kommune en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og Svendborg Vand om skovrejsning på 540 ha skov på landbrugsarealer øst for Svendborg. De tre parter finansierer jordkøb og etablering af skoven. Naturstyrelsen skal stå for driften af skoven. Skoven etableres lysåbne naturarealer (enge, moser og overdrev) på omkring en tredjedel af arealet. De lysåbne arealer bidrager til en CO2e-reduktion, når arealerne ikke længere dyrkes og gødes. Forventningen er, at første etape af skoven kan plantes i 2023 eller 2024.

Forudsætninger og barrierer

For landbrugsområdet er det en barriere, at flere af indsatserne primært baseres på frivillige aftaler med lodsejere. Det gælder eksempelvis skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde.

For andre af indsatserne er de meget afhængige af yderligere forskning, før de kan anvendes i større stil. Det gælder eksempelvis brug af biokul og ændret fodersammensætning.

Flere af indsatserne kræver desuden store investeringer fra landmændenes side, hvilket kan bremse anvendelsen af teknologierne.

Endelig kan EU’s landbrugsstøtte være en barriere for udbredelsen af indsatserne.

Hver dansker producerer ca. 800 kg affald om året. I Svendborg genanvender vi 56% af det affald, og resten deponeres eller afbrændes. Både den samlede affaldsmængde og andelen af deponeret og brændt affald skal nedbringes. 

Store mængder af ressourcer ligger gemt i det affald, vi producerer. Med den rigtige affaldsbehandling kan man udnytte de ressourcer og herved ikke bare "spare" energi ved produktion af nye produkter, men også spare på ressourcerne til behandling og deponering.

Sortering i 10 fraktioner

I Svendborg Kommune er vi godt i gang med affaldssortering, genbrug og øget genanvendelse. Siden udgangen af 2020 har alle husstande fået indsamlet 9 affaldsfraktioner (mad, restaffald, pap, papir, metal, glas, plast, drikkekartoner og farligt affald). Det skal øges til 10 fraktioner, når tekstiler senest i 2023 også indsamles ved alle husstande. Samme affaldssortering foregår i alle kommunens skoler, institutioner og administrationsbygninger.

Affaldssortering er et vigtigt skridt i forhold til at kunne udnytte de enkelte fraktioner bedre enten til genbrug eller genanvendelse. De fynske kommuner arbejder for at etablere et fælles sorteringsanlæg, som automatisk kan sortere affaldet i mange fraktioner og formentlig gøre det bedre end den kildesortering, der lige nu sker hos borgerne. Men indtil sådan et anlæg eksisterer, er det vigtigt, at den enkelte husstand bidrager til affaldssorteringen. Svendborg Kommune vil arbejde for, at der også indføres udvidet sortering flere steder, blandt andet i det offentlige rum og i virksomhederne.

Forebyggelse af affald

I Danmark har vi et af verdens allerhøjeste materialeforbrug pr. person og genererer derfor alt for meget affald. Svendborg Kommune finder det vigtigt at bidrage til en langsigtet holdningsændring i samfundet, hvor bortskaffelse i højere grad fravælges til fordel for direkte genbrug og reparation. Derfor er det en indsats i klimahandleplanen at forebygge affaldsmængderne.

Det skal ske gennem målrettede kampagner med fokus på en eller flere affaldsfraktioner samt gennem partnerskaber med centrale aktører. Kommunen vil have et særligt fokus på affald genereret i eget regi og vil styrke medarbejdere og elevers bevidsthed om forbruget samt mulighederne for at genbruge og genanvende affald.

Ved at nedbringe mængden af affald vil vi have større mulighed for at opfylde delmålene om genanvendelse af 80% af plastaffaldet og 70% af det øvrige husholdningsaffald i 2030.

Stort potentiale i direkte genbrug af bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald udgør ca. en tredjedel af alt verdens affald. I 2020 udgjorde bygge- og anlægsaffald, eksklusive jord, ca. 25% af alt indsamlet affald, hvoraf størstedelen bestod af beton, mursten, tegl samt sammenblandinger af disse. Fælles for fraktionerne er, at der er store CO2-udledninger forbundet med produktionen af dem. I dag genanvendes størstedelen af fraktionerne, men i høj grad i form af genanvendelse som nedknust materiale i underlag til veje. Det efterlader stadig et behov for jomfruelige materialer til nye bygge- og anlægsprojekter. Derfor kan et øget fokus på direkte genbrug reducere forbruget af naturressourcer.

Svendborg Kommune vil have fokus på, at genbrugelige materialer genbruges i nyt byggeri. Det kan helt konkret være, ved at f.eks. teglsten bruges til et nyt tag, eller at mursten genbruges til nye mure. Vi kan først og fremmest starte med kommunens egne projekter. Desuden kan vi formidle mulighederne mellem nedrivnings- og byggeprojekter.

Forudsætninger og barrierer

For affaldsområdet kan det være en barriere, hvis borgere, medarbejdere og virksomheder ikke sorterer korrekt i de fraktioner, som de er givet mulighed for med eksempelvis flere spande. Det kan også være en barriere, at der ikke findes tilstrækkelige muligheder for behandling og genanvendelse af de sorterede fraktioner. Det kan eksempelvis være, at teknologierne ikke følger med. Det kan også være en udfordring at finde plads på de eksisterende genbrugspladser til opbevaring af effekter, som afleveres til direkte genbrug mellem borgerne.

Endelig kan lovgivning spænde ben for kommunens og Svendborg Vand og Affald’s muligheder for at understøtte borgerinitiativer.

Svendborg Kommune vil gøre klimavenlig mad til det nemme valg. Det skal i første omgang ske i samarbejde med kommunens egne køkkener såvel som professionelle private køkkener, der har potentiale til at inspirere borgere, kunder og medarbejdere til at spise grønnere.

Når vi taler om grøn omstilling, handler det ofte om vindmøller, varmepumper og elbiler. Men klimaet har ikke kun brug for ny teknologi. Hvis vi skal nå i mål med omstillingen, skal vi også ændre adfærd. Kort sagt er der brug for en kulturforandring – og det gælder i særdeleshed i vores køkkener.

Ifølge CONCITO udleder hver dansker i snit 17 ton CO2e om året, altså mere end dobbelt så meget som det globale gennemsnit på 8 ton per person. Ud af de 17 ton udgør mad og drikke hele 3 ton. Det er mere, end vi bruger på at opvarme vores huse, have strøm i stikkontakten og benzin til bilen. Der er altså god grund til at rette opmærksomheden mod vores madkultur.

I indsatsen for en mere klimavenlig madkultur fokuserer vi i første omgang på kommunens egne køkkener og professionelle private køkkener. Gennem de tusindvis af måltider, de serverer hver eneste dag, har de en enestående chance for at inspirere deres medarbejdere, kunder og borgere til at spise grønnere. Med andre ord er indsatsen målrettet de få, der kan nå de mange.

Mere plantebaseret mad

En klimavenlig madkultur handler både om den mad, vi spiser – og den, der aldrig ender på tallerkenen. Fokuserer vi på maden, drejer det sig først og fremmest om at spise mere plantebaseret, præcis som de officielle kostråd anbefaler. Det vil sige, at vi skal begrænse vores indtag af især rødt kød og i stedet spise flere bælgfrugter og nødder og vælge fisk eller skaldyr. Det vil ikke kun gavne klimaet, men også vores sundhed.

I Svendborg Kommunes køkkener er der i dag et stort fokus på økologi. Mere grøn mad er derfor en naturlig forlængelse af det arbejde, der allerede bliver gjort ude i køkkenerne.

Mindre madspild

Én ting er, hvad vi putter på tallerkenen – noget andet er al den mad, vi smider ud. I Danmark smider vi hvert eneste år mere end 800.000 ton mad ud, som kunne være spist. Det belaster atmosfæren med 1,8 mio. ton CO2 – svarende til knap 3% af Danmarks samlede CO2-udledning i 2021 (ca. 60 mio. ton). Og den mad, vi smider ud, har en værdi på 8,4 mia. kr. Fordeles beløbet på, hvad en gennemsnit dansk familie bruger af penge på køb af mad, svarer det til mere end en hel måneds madbudget for hver familie eller gratis mad i 36 dage (Tænketanken ONE/THIRD).

Indsatsen for mere klimavenlig mad handler derfor også om at reducere madspild – til gavn for både klima og økonomi.

Forudsætninger og barrierer

Manglende kompetencer, viden og tid kan være en barriere for at lave om på den sædvanlige praksis i køkkenerne. I den danske madkultur – og på den enkelte tallerken – har kødet en stor rolle, som kan være vanskelig at ændre. Det kræver både udvikling af nye retter og gentænkning af kendte retter, så de lever op til forventningerne om et velsmagende og mættende måltid.

Derfor vil utilstrækkelig økonomi til efteruddannelse, workshops, udvikling af idébank mv. være en barriere for at kunne servere grøn mad, der overbeviser. Og hvis kunderne ikke oplever, at den grønne mad lever op til forventningerne, vil det føre til mindre efterspørgsel med konsekvenser for køkkenernes indtjening.

Den største klimatrussel i Svendborg Kommune er vand. Indsatserne vil dermed i høj grad sigte mod forebyggelse og tilpasning til øgede nedbørsmængder, hyppigere og mere intense skybrud, havvandsstigninger og stormflod.

Inden for fokusområdet vand sigter indsatserne især mod forebyggelse og tilpasning til øgede nedbørsmængder, hyppigere og mere intense skybrud og stormflod. Hen mod midten af århundredet vil havvandsstigninger og det terrænnære grundvand også skulle håndteres.

Skybrud

I byerne vil de kommende års klimatilpasningsprojekter, der skal håndtere fremtidens øgede nedbør og voldsommere skybrud, realiseres i form af løsninger, der skaber merværdi. Hvor det er muligt, skal de øgede vandmængder håndteres lokalt og udnyttes til rekreativt brug og tilbageholdes på overflader i enten LAR-løsninger eller andre rekreative anlæg, som kan bidrage til at forskønne byerne.

Alternativt skal der etableres tekniske løsninger, som skal forebygge, at kloakkerne bliver overbelastede. Det kan enten ske ved at separatkloakere (adskille rør for henholdsvis regnvand og spildevand) eller ved at udvide eksisterende kloakker, så de kan håndtere den øgede belastning. Udviklingen af disse projekter sker i samarbejde med forsyningsselskabet Vand og Affald.

Ved nyanlæg og ved udskiftning af befæstede arealer anbefales, hvor det er muligt, at anvende permeable, dvs. vandgennemtrængelige, belægninger.

Stormflod

Prognoser fra DMI forudsiger, at stormflodshændelser, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, vil kunne ske hvert eller hvert andet år i 2100. Kombineret med den generelle vandstandsstigning i havene forventes konsekvenserne langs kommunens kyststrækning at blive alvorlige. En kortlægning i 2022 af højvandsrisici og skadesvurderinger samt Kommuneplan 2021-2033 udpeger stormflodssikring af havnearealerne i Svendborg som en prioriteret indsats.

Kommuneplanen fastsætter dels, at bebyggelser på havnearealet i Svendborg generelt skal sikres mod oversvømmelser i form af løsninger, som ikke skæmmer og forringer oplevelsen af nærheden til vandet. Dels fastsætter den, at det ved lokalplanlægning for ny bebyggelse i områder med risiko for oversvømmelse sikres, at bebyggelsen ikke oversvømmes af havet ved en 100-årshændelse i 2100.

Kysterosion

Med stigende havspejlsniveau og hyppigere stormfloder øges risikoen for kysterosion med ændringer af kysten til følge. Kystændringerne afhænger af kystens eksponeringsgrad, landhævning, kystens profilhældning og niveauet for klimaforandringer. Klimahandleplanen anviser en strategisk indsats, som skal reducere risikoen for kysterosion i udsatte områder.

Forudsætninger og barrierer

Planloven forpligter kommunerne til gennem planlægningen at forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion på grund af klimaændringer. Mange af løsningerne vil være forbundet med store omkostninger og vil kræve fælles finansiering med berørte borgere.

På længere sigt vil varme udgøre en klimatrussel i Svendborg Kommune. Derfor bør der allerede nu tænkes i, hvordan vi undgår overophedning i byerne, gør offentlige områder robuste og forbereder os på en længere vækstsæson.

Overophedning i byerne

Når temperaturen stiger i sommerhalvåret, vil det ramme hårdest i byerne, som i forvejen er varmere end landområder. Huse, mørke overflader og belægninger holder på varmen, hvilket vil påvirke mange mennesker i Svendborg Kommune, især ældre, spædbørn og kronisk syge borgere. Fremtidens byudvikling og byggeri skal tænkes med løsninger, som kan nedkøle byerne, eksempelvis ved brug af åbne vandløb, regnvandsbede og flere skyggegivende træer.

Øget pres på grønne områder

Flere og længere hedebølger vil lægge pres på grønne områder, da mange borgere søger mod disse steder for at køle af. Det betyder, at faciliteter som bænke, affaldsspande og toiletter hurtigere slides og skal vedligeholdes oftere. Derfor skal de offentlige arealer være robuste nok til at håndtere en øget brug under varmebølger.

Længere vækstsæson

Fremtidens mildere vintre og varmere temperaturer året rundt vil forårsage en længere vækstsæson og længere perioder med tørke. Det vil påvirke planlægningen af kommunens beplantning og øge driftsomkostningerne.

Forudsætninger og barrierer

I byerne kan det være svært at finde tilstrækkelig plads til grønne og blå anlæg, som kan modvirke varme. Desuden vil den øgede drift af offentlige områder belaste kommunens driftsbudgetter.

Ligesom varme vil også tørke på sigt udgøre en trussel i Svendborg Kommune. Med mere tørke følger større risiko for naturbrande og vandmangel, som der bør sættes forebyggende ind over for.

Fremskrivningen af klimaet i Danmark viser, at sommervejret bliver mere ekstremt.

Nedbørsmængden vil være den samme, men vil falde i kraftige skybrud, hvilket vil medføre længere perioder med tørke, samtidig med at vi vil opleve flere og længere hedebølger. Det får ikke mindst indflydelse på tilstanden i økosystemer og for landbrugserhvervet. Eksempelvis havde tørken i sommeren 2018 negative konsekvenser for landbruget, som fik nedsat udbytte af høsten. Ligeledes øger det risikoen for akutte hændelser som naturbrande og vandmangel, som Svendborg Kommune har en væsentlig rolle i at nedbringe.

Naturbrande

Forårs- og sommerperioden er i forvejen højsæson for naturbrande, og med længere tørkeperioder vil risikoen stige. Derfor bør Svendborg Kommune i samarbejde med Beredskab Fyn kortlægge, hvilke områder i kommunen der er i særlig risiko for naturbrande, og hvor der er behov for at sætte ind. Naturbrande skyldes oftest menneskelige aktiviteter såsom efterladte cigaretskodder, afbrænding af haveaffald eller tilberedning af mad over grill og bål. Risikoen for brand kan derfor reduceres med adfærdsændrende tiltag på udvalgte lokationer.

Vandmangel

Udover at øge risikoen for naturbrande kan tørke også udfordre vandforsyningen. Længerevarende tørke og høje temperaturer vil medføre, at grundvandsstanden i både de øvre og dybere grundvandslag vil kunne falde i perioder, hvor vandbehovet samtidig vil stige.

Fremover bør der derfor være opmærksomhed på de forventede klimaforandringer, når der gives tilladelser til vandindvinding. Der skal være vand nok til forsyningen af borgere og erhverv. Samtidig må vandindvindingen ikke føre til, at søer, vandløb og anden våd natur påvirkes i væsentlig grad.

Endelig skal der være et skærpet fokus på at nedbringe vandforbruget. Indsatsen består blandt andet i løbende overvågning af grundvandsniveauet og vandforbruget, sikring og eventuel udbygning af den decentrale vandindvinding samt samarbejde med meget vandforbrugende virksomheder om sikring af vandressourcerne.

Forudsætninger og barrierer

I relation til naturbrande er det en forudsætning, at der opnås bedre viden om, hvor indsatsen skal prioriteres. Med hensyn til sikring af vandforsyningen kan især forsyningsejernes finansiering af større ændringer i vandindvindingsanlæggene være en barriere.

Flere indsatser i klimahandleplanen går på tværs af klimaneutralitet og klimarobusthed såvel som fokusområderne inden for de to spor. Det gælder især, men ikke kun, oplysning og undervisning.

De tværgående indsatser er fælles for hovedsporene klimaneutralitet og klimarobusthed. Enkelte tværgående indsatser nævnt i dette kapitel går dog på tværs af fokusområderne inden for ét af sporene. For eksempel knytter beredskab sig primært til robusthed og omhandler trusler fra vand såvel som tørke.

Undervisning i grundskolen

Børn og unge er fremtidens borgere og forbrugere. De kommer i endnu højere grad end de nuværende generationer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, samtidig med at de skal leve på en mere bæredygtig måde, end vi gør i dag, og desuden udvikle mange af de løsninger, vi endnu ikke kender. Det er derfor vigtigt, at de får stor viden om klima og bæredygtighed.

Flere grundskoler i Svendborg Kommune har i flere år været såkaldte Grønne skoler og har derfor haft miljøråd og udvalgt årlige arbejdstemaer inden for klima, natur og miljø. Desuden har flere skoler tilbudt udskolingsklasser inden for lokale fødevarer (LOMA), globalt udsyn og outdoor. Endelig har Svendborg Kommune indgået et samarbejde med projektet Den Grønne Rygrad, som skal styrke Åben Skole og udvikle undervisningen i klima- og bæredygtighedstematikker.

Bæredygtig turisme

Turister vil i stigende grad have fokus på bæredygtighed. Bæredygtig turisme i Svendborg Kommune skal derfor handle om at opfylde de besøgendes behov, samtidig med at der sikres en høj bevidsthed om miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighedsaspekter. Turismen er i vækst i kommunen, og derfor skal klima og bæredygtighed tænkes ind i turismeudviklingen.

Der skal arbejdes målrettet på at formidle information om bæredygtige tiltag i turismen og skabe flere bæredygtige overnatningstilbud og attraktioner. Den lokale gastronomi og fødevareproduktion spiller en vigtig rolle, og der skal være fokus på sæsonbestemte og lokale fødevarer samt økologiske produkter. Kommunen vil i samarbejde med turistbranchen skabe flere grønne turisttiltag.

Grønne og bæredygtige indkøb og udbud

Svendborg Kommune vil bruge sine indkøb til at fremme grønne og bæredygtige løsninger. Det betyder, at der skal tages højde for bæredygtighed, når kommunen indgår indkøbsaftaler og udbud. Dette kan omfatte krav om miljømærker, økologi, genbrug og lavere CO2-aftryk i kommunens indkøb. Grønne indkøb skal ikke kun være forbundet med økonomiske fordele, men også bidrage til den generelle indsats for bæredygtighed i kommunen.

Oplysning, engagement og samskabelse

Klimahandleplanen kræver, at borgere, virksomheder og kommunen arbejder sammen om at skabe adfærdsændringer, der kan fremme en bæredygtig udvikling. Svendborg Kommune vil derfor prioritere oplysningskampagner, workshops, partnerskaber og events, som kan styrke den kollektive bevidsthed om klimaudfordringerne og motivere til handling. Indsatserne skal styrke sociale fællesskaber og fremme deltagelse i klimaarbejdet.

Sikring af det nødvendige beredskab

Klimaændringer kræver, at beredskabet er gearet til at håndtere nye typer af kriser, som hyppigere stormfloder og tørke. Der vil derfor blive sat fokus på at udvikle og tilpasse beredskabet til fremtidens klimarelaterede risici. Dette omfatter både sikring mod oversvømmelser og risici i forbindelse med tørkeperioder.

Sikring af offentlige services og infrastruktur

Svendborg Kommune har en særlig rolle i klimatilpasningen af kommunale bygninger og infrastrukturer, herunder vejnettet, som kan være truet af klimaforandringer. Særligt i områder, hvor oversvømmelser kan isolere borgere, skal der udvikles løsninger for at sikre, at hjælpen kan nå frem i kritiske situationer. Bygninger og anlæg skal tilpasses, så de kan modstå både hedebølger og oversvømmelser.

Klimahandleplanens indsatser tager os en smule længere end 70% i 2030, men ikke helt i mål med klimaneutralitet i 2050.

Det, vi mangler for at nå i mål – mankoen

Hvis alle indsatser i klimahandleplanen gennemføres, viser vores beregninger, at Svendborg Kommune i 2030 vil kunne opnå ca. 73% reduktion i CO2-udledning i forhold til 1990. Dermed vil delmålet om 70% reduktion i 2030 kunne nås. CO2-udledningen i 2030 vil være ca. 180.000 ton.

I forhold til målet om klimaneutralitet i 2050 viser beregningerne, at der vil være en CO2-udledning på ca. 129.000 ton. Indsatserne er dermed ikke nok til at opnå en 0-udledning af CO2. Mankoen på ca. 129.000 ton vil hovedsagelig udgøres af CO2e-udledninger fra landbruget (husdyr, gødning og arealer) samt vejtransport og non-road transport i landbruget, skovbruget og byggeriet. Landbrugets udledning er beregnet til at være 98.000 ton CO2e i 2050, altså trefjerdedele af mankoen.

Monitorering af klimaindsatsernes effekt

Svendborg Kommune skal årligt følge op på indsatserne for at monitorere effekten. Det er vigtigt at følge udviklingen tæt og tage de nødvendige skridt til at justere, hvis vi ikke når vores delmål. Klimahandleplanen har en lang tidshorisont frem mod 2050. I løbet af de næste 28 år vil der være behov for at tilpasse ambitioner og indsatser.

Evaluering af klimaindsatserne

En grundig evaluering af den samlede indsats er nødvendig hvert fjerde år. Det vil give et overblik over, hvordan indsatserne har virket, og hvor der er behov for at sætte ekstra ind. Evalueringen skal bruges til at sikre, at klimahandleplanen forbliver relevant og justeres i takt med, at nye teknologier, viden og muligheder opstår.

Revision af klimahandleplanen

Klimahandleplanen skal revideres hvert fjerde år. Revisionen vil tage højde for de ændringer, der er sket siden sidst, og den vil sikre, at nye mål og tiltag bliver fastlagt i overensstemmelse med den gældende politiske og tekniske virkelighed.

Indsatserne er udarbejdet i arbejdsgrupper på tværs af fagområder i Svendborg Kommune med deltagelse af forsyningsselskabet Vand og Affald.

Svendborg Kommunes drivhusgasudledning for 2019 er beregnet af rådgivervirksomheden Viegand-Maagøe. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab. Scenarieberegningerne for 2030 og 2050 er beregnet internt i kommunen med udgangspunkt i et beregningsværktøj udviklet af virksomheden Strategirummet. Det beregningsværktøj tager udgangspunkt i Viegand-Maagøes beregninger for 2019 samt Energistyrelsens Klimafremskrivning 21.

DK2020-netværket, CONCITO - Danmarks Grønne Tænketank og Region Syddanmark har ydet rådgivning undervejs i udarbejdelsen af Klimahandleplan 2022. DK2020 - Klimaplaner for Danmark er støttet af Realdania.

Bemærk, at webversionen af klimahandleplanen, som du ser her, er uden grafer, tabeller og skemaer samt figurer. Hvis du vil se disse, skal du hente versionen nedenfor til print. Den er ikke webtilgængelig, så du kan ikke få den læst op af en skærmlæser. Kontakt os, hvis det giver dig udfordringer.