Bliv nævning eller domsmand
Går du med tanker om at blive nævning eller domsmand? Læs om udtagelse af nævninge og domsmænd.
Den 1. april 2023 har kommunerne sendt deres grundliste for perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027 til landsretten. Er du interesseret i, at være domsmand eller nævning skal du derfor holde dig opdateret i pressen til januar 2027, hvor der vil være ansøgningsperiode igen.
Nævninge og domsmænd betegnes under et som lægdommere. De er med til at dømme i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere.
I Danmark er det helt almindelige borgere der hjælper den/de juridiske dommere med at vurdere spørgsmål om skyld og straf. At være nævning eller domsmand er en interessant opgave med ansvar og stor betydning for samfundet.