Tilskud til politisk arbejde
En kandidatliste der opfylder kravene kan søge om tilskud til politisk arbejde, også kaldet partistøtte. Bliv her klogere på hvem og hvordan der kan søges.
Kandidatlister der har deltaget i det seneste kommunalvalg, er berettiget til partistøtte hvis de opfylder én af følgende betingelser:
- har opnået repræsentation i Kommunalbestyrelsen
- har fået et antal stemmer, der mindst svare til 4/5 af samtlige gyldige stemmer ved valget delt med antal medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Den sidste betingelse er gældende pr. 1. januar 2024. For Svendborg Kommune betyder det, at en kandidatlister skal have modtaget mindst 915 antal stemmer for at være berettiget.
I 2024 udgør partistøtten 8,25 kr. pr. stemme ved kommunalbestyrelsesvalg. Tilskud ydes efter ansøgning for hvert kalenderår. Ansøgningen skal være indgivet senest den 31. december 2024 og der udbetales kun partistøtte hvis kandidatlisten påregner at afholde udgifter til politisk arbejde i kommunen i det pågældende år.
Ansøgning skal ske ved særlig blanket, der kan rekvireres på svendborg@svendborg.dk eller tilgås her på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
Ansøgningen sendes til svendborg@svendborg.dk senest 31. december 2024.