Hvem kan stemme?
Der er en række betingelser der skal være opfyldt, for at have valgret. Langt de fleste danske statsborgere har valgret til alle typer valg. Bliv her klogere på, om du opfylder alle betingelser.
Læs her betingelserne for valgret ved de forskellige typer valg
Du kan stemme til valget hvis du på valgdagen:
- har dansk indfødsret (statsborger)
- er fyldt 18 år og
- har fast bopæl i riget og
- ikke er umyndig
Du kan stemme til valget hvis du på selve valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i Svendborg Kommune, og som herudover enten:
- har dansk indfødsret (statsborgerskab)
- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, Island eller Norge
- uden afbrydelse har haft bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen eller
- er britisk statsborger og bopælsregistreret i CPR pr. 31. januar 2020 og siden da uafbrudt har haft bopæl i Danmark.
Med virkning fra 1. juli 2016 er valgretten udvidet til også at omfatte personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, når disse i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne nævnt ovenfor.
Med virkning fra 1. juli 2017 er valgretten afskaffet for følgende personer:
- Udlændinge på tålt ophold
- Udvisningsdømte udlændinge
- Administrativt udviste udlændinge
- Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.
Du kan stemme til valget hvis du på valgdagen
- har valgret til Folketinget (dvs. at du er dansk statsborger, fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark), eller
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande, eller
- er statsborger i et af de øvrige EU-lande, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark eller registreret i UM's protokol (EU-diplomater).
Med virkning fra 1. juli 2016 er valgretten udvidet til også at omfatte personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, når disse i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne nævnt ovenfor.
For at kunne stemme til en national folkeafstemning skal man have valgret til Folketinget og være optaget på valglisten.
Du kan stemme hvis du på afstemningsdagen:
- har dansk indfødsret (statsborgerskab)
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i riget og
- ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).
Personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan under visse betingelser bevare valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne og i Grønland.
Vil du vide mere, så kan du gå på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside